Mobil klar i flot interaktiv og gratis tablet-udgave til iPad og Android
Magasinet Mobil så dagens lys på print i 2000 og nåede at udkomme på print i 12 år. Det findes ikke længere som printmagasin, men nu er vi klar med en flot interaktiv udgave, som landede i App Store og Google Play i går – nu bare under navnet Mobil.
Mobil vil udkomme 20 gange årligt mod tidligere 12 gange, da det kom som printmagasin.
Mobil udgives i begyndelsen i samarbejde med Misfit Digital Publishing, der står bag gadget-magasinet iNPUT.
De første udgaver af Mobil skal derfor hentes ned til iPad eller Android-tablet via iNPUTs app, men senere vil Mobil få sin egen magasin-app.
Mobil vil foreløbig være gratis at hente ned til iPad og Android-tablets, men vil på et tidspunkt komme til at koste 13 kroner i løssalg og 199 kroner for et års abonnement med 20 numre.
Her henter du gratis Mobil til iPad og her til Android.