Rygte: LG G3 får fingeraftryksscanner
LG G2 har ikke mange 4 måneden på bagen. Men nu er de første rygter om opfølgeren LG G3 allerede på vej.
Først og fremmest lader det til, at LG G3 får fingeraftryksscanner, ligesom iPhone 5s og HTC One Max. Vi håber dog, at LG kommer med en løsning, der fungerer betydeligt bedre end på HTC One Max.
Udover fingeraftryksscanneren skulle den nye smartphone også få en octa-core processor udviklet af LG selv, have en skærmopløsning på 2.560 x 1.440 pixel og et kamera på 16 megapixel.
Der er ikke rigtig informationer om lanceringsdato for den nye smartphone, men LG skulle være ret skuffede over salgstallene for LG G2, der kun solgte i 2,3 millioner enheder i løbet af de første 4-5 måneder, den var på markedet. LG havde forventet mindst 3 millioner i løbet af bare tredje kvartal.
Da vi testede LG G2 kaldte vi den en svimlende god smartphone til pengene. Læs vores test af LG G2 her.