htc vive business edition

Viveport: HTC’s nye virtual reality app store åbner op for nye verdener og muligheder

At HTC satser på virtual reality som fremtidens store indtægtskilde for HTC, står mere og mere klart og nu er HTC snart klar med en egen app store til HTC Vive VR, selskabets virtual reality headset.

Viveport – app store til HTC Vive

Den nye app store til HTC Vive skulle være klar i løbet af efteråret og skulle blive døbt Viveport.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Viveport vil tilbyde virtual reality indhold inden for uddannelse, underholdning, indkøb, kommunikation og mange andre ting, forklarer Rikard Steiber, Senior Vice President i HTC’s virtual reality afdeling.

Med Viveport skulle der altså komme meget mere indhold til HTC’s virtual reality økosystem og computere og mobiltelefoner skulle også blive tænkt ind i det hele, så man har mulighed for at lave preview på de applikationer, man kunne finde på at købe og bruge.

Det skulle også være muligt at tilpasse selve Viveport-platformen, så man for eksempel kan få den til at ligne en strand eller broen på et rumskib, forklarer Steiber.

Se også: Test af HTC Vive

Virtual reality vil forandre verden – til det bedre

Han forklarer til Mashable, at virtual reality vil forandre verden til det bedre og vil demokratisere adgangen til alle oplevelser. “Alle kan rejse over alt og lære alt. Oplevelser, der tidligere kun var tilgængelige for få, er nu tilgængelig for alle”, lyder det lidt storladent fra Steiber.

Han sammenligner i øvrigt platformen og ikke mindst brugen med filmen Minority Report med gesture-styring.

Se også: Business-udgave af HTC Vive klar

 

Beta-version snart klar

Steiber forklarer, at der snart skulle være en beta-version klar af Viveport, som udviklere får adgang til, så de kan begynde at udvikle og tilpasse apps her til.

Se også: Nyheder om HTC Vive