Ekspert: Denne type voldsomme cyberangreb skal vi forberede os på i fremtiden
På det seneste har vi set et par grelle eksempler på, hvordan hackere formentlig vil agere i fremtiden i forsøget på at presse penge ud af folk og samfundet i det hele taget.
Hackerne kidnapper i praksis vores opkoblede produkter, det kan være overvågningskameraer, brødristere, køleskabe, wifi modems og stort set alle andre ting, der kan kobles op til nettet.
Se også: Pris på de bedste mobiltelefoner
Hackere bruger opkoblede produkter til bot-angreb
Disse produkter bliver ikke kidnappet for at forhindre os i at riste brød – derimod skal de bruges sammen med tusindvis af andre produkter til for eksempel via bot-angreb af lægge store internettjenester ned eller for eksempel at angribe og nedlægge kritisk infrastruktur, for eksempel sygehuse, så de ganske enkelt ikke fungerer og kun kan fungere igen ved at betale penge til hackerne.
Raimund Genes, global sikkerhedsekspert ved Trend Micro, fortæller her, hvilke typer trusler vi har i vente i fremtiden og i hvor stor skala denne nye type cyberangreb kan udføres. Du kan også høre, hvorfor det er vigtigt, at privatpersoner tager sikkerheden for Internet of Things og opkoblede produkter alvorligt.
Se også: Nyheder om internet of things