Danskerne frygter skyhøje mobilregninger på ferien og slukker mobilen

Kun en tåbe frygte ikke skyhøje roaming priser, når man bruger mobilen i udlandet – ny undersøgelse viser, at 74 procent af rejselystne danskere slukker for mobilen i udlandet.

Danskerne frygter skyhøje mobilregninger på ferien og slukker mobilen

74 procent af danskerne slukker altid eller ofte for dataroaming på deres mobil, når de er på ferie i udlandet. Det skyldes frygten for mobilregninger, der løber løbsk som følge af tårnhøje roamingafgifter.

Samtidig føler næsten halvdelen af danskerne sig begrænset på ferien, fordi det er for dyrt at anvende ens mobil i udlandet. Det viser en ny undersøgelse, som Wilke har gennemført på vegne af teleselskabet 3.

Se inden du rejser: Billig roaming i udlandet

Specielt de unge føler sig hæmmet

Det er ikke overraskende unge mellem 18 og 39 år, der i høj grad føler sig begrænset.  ”Mobilen er blevet en så central del af mange danskeres hverdag, at de har meget svært ved at undvære dens fulde funktionalitet på ferien. Det bliver besværligt og en stærkt begrænsende faktor for ferien at skulle lede efter hoteller, restauranter og strandbarer med WiFi. Netop derfor har vi droppet roamingafgifterne i 24 lande,” fortæller David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.

Se guide: Mobilabonnement med indhold

Færre slår dataroaming fra

I undersøgelsen fra Wilke svarer 62, 3 procent, at de altid slår dataroaming fra, så mobilen ikke kan få adgang til internet på rejsen. I en tilsvarende rundspørge sidste år var det 67,6 procent, der altid slukkede for roaming. Derfor peger udviklingen mod, at flere faktisk bruger mobilen i udlandet sammenlignet med for et år siden.

”Udviklingen i tallene fra sidste år, hvor fire procent flere danskere altid slukkede for roaming, viser, at vi er på vej mod en tid, hvor danskerne ikke accepterer at lade sig begrænse på ferien af dyre roamingafgifter. EU har længe varslet, at de vil regulere priserne til et lavere niveau. Men det trækker ud, og det synes vi ikke, at vores kunder skal vente på”, siger David Elsass.

 

Se 3s tilbud på gratis roaming i 24 lande.