TDC ligner fortsat en storleverandør af mobilkunder til konkurrenterne
Sydbank forventer, at TDC i 4. kvartal af 2014 står til at have tabt omkring 30.000 private mobilkunder. Det forventer de på baggrund af, at både teleselskabet 3 og Telia melder om fortsat fremgang i kundebasen i Danmark inden for mobiltelefoni.
Sådan finder du billig mobilabonnement.
3, Telia og Telenor vinder masser af kunder
Teleselskabet 3 sluttede 2014 af med en tilgang af nye kunder på 45.000 i 4. kvartal, hvilket banken beskriver som en kraftig acceleration af kundeoptaget i forhold til de foregående kvartaler i 2014.
Telia fortsætter også med at finde nye kunder i et stabilt men dog noget lavere tempo. Telia kan sætte 15.000 nye kunder ind på kundekontoen i 4. kvartal 2014.
Telenor har fortsat ikke præsenteret sit regnskab for 2014, men Sydbank peger på, at selskabet har været utroligt godt kørende i de første tre kvartaler af 2014 i forhold til at vinde nye kunder i Danmark. En aggressiv prisstrategi med delvis subsidiering af nye mobiltelefoner har hjulpet Telenor til at vinde mange nye kunder i Danmark.
Se også: TDC mistede 150 000 kunder i 2014
Forventer 30.000 mistede mobilkunder
”Vi forventer, at Telenor også vil fremvise en solid kundefremgang i 4. kvartal 2014. Dermed ser billedet fra de foregående kvartaler ud til at gentage sig i 4. kvartal. TDC’s tre primære konkurrenter i Danmark vinder alle nye kunder, mens TDC fortsat kæmper med en stor kundeafgang inden for mobiltelefoniforretningen. Vi forventer, at TDC taber omkring 30.000 kunder i 4. kvartal 2014 – en lille forbedring i forhold til de foregående kvartaler. TDC’s kundeafgang ligger dog fortsat på et efter vores vurdering uholdbart højt niveau, og selskabet er nødt til at adressere problemstillingen i 2015”, lyder det fra Sydbanks aktieanalytiker Morten Imsgaard.
Sådan finder du billig mobiltelefon.
TDC på svær mission
Imsgaard understreger, at TDC er på en svær mission med sin strategi om at vinde nye kunder igennem innovative produkter.
”Det er en langsom proces i et marked, som er drevet af jagten på den laveste pris. Vi frygter, at TDC kan blive tvunget til at give afkald på indtjening, hvis selskabet vil vende den negative udvikling i kundebasen i 2015”.
Derfor fastholder Sydbank Sælg-anbefalingen på TDC-aktien.
Se også: Oversigt over alle TDCs gebyrer