Så fik et lille fiskeleje dobbelt så hurtig 3G
I maj måned startede projektet mellem Telia og Telenor med at lægge deres mobilnetværk sammen og i går blev Telenor og Telia færdige med at lægge 3G-nettene sammen i fem store nordjyske områder.
Samlet set har for eksempel Telenors nordjyske kunder fået adgang til 67 procent flere 3G-master.
Men hvad betyder det i praksis forbrugerne? Det svarer Kim Krogh Andersen, chef for Telenors network operation, på til mobil.nu:
”For nogle vil det betyde et spring fra 2G til 3G. Flere master vil generelt betyde bedre kapacitet og højere bundniveau. For eksempel har en by som Lønstrup [et lille fiskeleje i Nordjylland ud til Vesterhavet med cirka 550 indbyggere, red.] oplevet stigning fra 2-4 til 6-8 Mbit/s” forklarer Kim Krogh Andersen.
”Det er svært at sige noget om stigningen i tal over det hele, men generelt er der sket en forbedring. Der er heller ikke så mange teknologiskift, så netværket er også blevet mere stabilt. Der er mindre risiko for voice drop og der er bedre stabilitet, specielt når man bevæger sig.”
Kim Krogh Andersen påpeger dog, at man stadig vil kunne opleve huller, men at brugerne efter sammenlægningen af Telia og Telenors netværk er meget bedre stillet.
Telenor og Telia lægger 3G-netværk sammen over hele Danmark de kommende måneder. Den samlede, eksakte tidsplan for, hvornår mobildækningen forbedres, ligger endnu ikke fast.
Flere nyheder om Telia
Den videre fortælling kunne ikke ties. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 8/7/2013 fulgte vi op med artiklen Huawei Ascend P2: Vi har prøvet verdens hurtigste smartphone – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..