iPhone 7: Apple Watch Series 2 bliver vandtæt, får GPS og Pokemon Go

Apple Watch er nu kommet i en ny version med WatchOS 3 og Pokemon Go. Uret hedder Apple Watch Series 2.

iPhone 7: Apple Watch Series 2 bliver vandtæt, får GPS og Pokemon Go

Apple Watch kommer nu i en ny version for at imødekomme folks krav til ure med fokus på fitness. Tim Cook blærer sig med, at Apple med ét slag blev verdens andenstørste urproducent, kun overgået af Rolex.

Det nye Apple Watch kommer naturligvis med Watch OS 3 og så kommer der også en Apple Watch optimeret udgave af Pokemon Go.

Pokemon Go kommer til Apple Watch senere på året.

Se også: De bedste smartwatch

Apple Watch Series 2

Det nye Apple Watch er nu vandtæt og kan ikke kun klare vandstænk, men ganske enkelt at komme under vand. Det er vandtæt ned til 50 meter. Apple har testet uret så grundig i svømmelignende miljøer, at de giver så godt som statsgaranti for, at uret vil holde vand :)

Det nye Apple Watch Series 2 kan bruges optimalt i både svømmehalen og i havet og uret vil lære ens svømmerytme og -niveau.

Skærmen er utrolig lysstærk med 1000 Nits – det betyder meget når man bruger uret udendørs i direkte sollys.

Indbygget GPS

Apple Watch Series 2 får indbygget GPS og vil altså kunne bruges i større grad uden en iPhone. Det er godt nyt for løbere.

Nyt Apple Watck i keramik

Apple Watch Series 2 kommer i forskellige designudtryk og har fået tilføjet et nyt af slagsen, nemlig keramik. Den tror Apple selv vil blive rigtig populær blandt kunderne.

 

Apple Watch er klar til preorder den 9. september på fredag og koster 369 dollars. Det gælder også for Apple Watch Nike+.

Historien slutter ikke her

Der er kommet nyt til sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 2/9/2016 publicerede vi en opfølgning med en artikel omkring iPhone 7, nye Apple Watches og AirPods certificeret i RuslandKlik her for at gå til artiklen.. Seneste nyt om temaet kan du finde her.