App guide: Videochat mellem iPhone og Android
Skype (app guide)
Den klart mest velkendte måde at videochatte på, når det handler om at gøre det mellem computere.
Og det er da også svært at finde på noget nyt og revolutionerende at sige om denne mobile version af Skype, der både virker på Android, iPhone, Symbian og Windows Phone og faktisk også MeeGo.
Det er min foretrukne app, når jeg skal i kontakt med folk, der befinder sig i udlandet. Jeg bruger den både med og uden billede, for chatdelen fungerer også fortræffeligt.
På grund af sin store popularitet er Skype næsten et must-have program, og det er nok det program, hvor du har størst chance for at komme i kontakt med dine venner.
Indbetaler du penge på din konto, kan du bruge Skype til almindelig telefoni, og du kan også sende sms’er fra programmet.
Fring (app guide)
Det fede ved Fring er, at programmet ud over at virke på iOS- og Android-baserede enheder også fungerer på udvalgte Symbian-smartphones såsom Nokia E7 og N8.
Fring understøtter også gruppevideoopkald, som giver mulighed for, at op til 4 personer kan deltage i en samlet videosamtale.
LÆS OGSÅ: SMARTERE TASTATUR TIL ANDROID
Derudover er det også muligt at anvende VoIP (altså ringe til almindelige telefoner med almindeligt telefonnummer), samtidig med at man stadig kan holde styr på vennerne på tværs af sociale netværk som MSN Messenger, Google Talk, AIM og ICQ.