Test af HTC 10 – Fremragende kamera i en hurtig mobil

HTC 10 har mistet lidt af designmagien i forhold til tidligere, men indmaden er forbedret gevaldigt. Læs vores test af HTC 10.

Test af HTC 10 – Fremragende kamera i en hurtig mobil

HTC laver faktisk rigtig gode mobiltelefoner, men salgsmæssigt har de haft det svært. Nyeste skud på mobilstammen er HTC 10.

HTC 10 udmærker sig med et fremragende kamera, der faktisk kun har Samsung Galaxy S7 som ligeværdig konkurrent. Derudover er brugerfladen virkelig hurtig og skærmen er fremragende. Designmæssigt er den dog ikke så unik, som den har været og batteritiden kunne også godt have været bedre. Læs vores test af HTC 10.

 

HTC 10 – bedømmelse

  • Design & Materiale: 8/10
  • Brugervenlighed: 8/10
  • Batterilevetid: 8/10
  • Skærm: 10/10
  • Kamera: 10/10
  • Hastighed i brugerflade: 10/10
  • Datahastighed: 10/10
  • Spiloplevelse: 9/10
  • Musikkvalitet: 10/10
  • Samtalekvalitet: 7/10

Samlet karakter: 90/100

topkarakter-logo

 

Se også: Bedste pris for HTC 10

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af HTC 10 herunder.

Men først en række billeder af den nye HTC 10.

htc 10 test pris htc 10 test pris htc 10 test pris htc 10 test pris htc 10 test pris htc 10 test pris htc 10 test pris

Du kan også se vores test og anmeldelse af HTC 10 på video:

Test og anmeldelse af HTC  10

Test af HTC 10 – Design

Jeg husker stadig, da jeg første gang fik HTC One M7 i hånden – den blæste mig nærmest omkuld rent designmæssigt. Tænk at man kunne lave en så flot mobil. Det var specielt unibody-formatet i metal, der imponerede. Siden har HTC finpudset designet og gjort One M8 og One M9 en tand flottere. Men der er sket meget med designet hos konkurrenterne og den nye HTC 10 står ikke som den helt store designperle sammenlignet med for eksempel Galaxy S6 Edge fra sidste år.

Den er stadig skåret ud i ét stykke metal men har ikke det lækre børstede udtryk som tidligere versioner. Tasten til fingeraftryksscanneren sidder under skærmen, tænd/sluk og volumen sidder på siden.

HTC 10 virker solidt bygget, men er ikke vandtæt eller støvtæt.

Test af HTC 10 – Brugervenlighed

HTC 10 har en skrabet brugerflade, næsten ren Android og det synes jeg er godt som udgangspunkt. Det gør den let at komme i gang med uden at man bliver forstyrret af mærkelige og irriterende widgets og tilføjelser.

Skærmen er 5,2 tommer stor og det kan være svært at nå de yderste hjørner af skærmen, når man kun bruger én hånd. Det er ikke muligt at gøre skærmen lidt mindre som på for eksempel Huawei P9 – det kan ellers være smart, når man ved, at man har behov for at kunne bruge mobilen med kun én hånd i en periode.

Et par genveje til hurtig aktivering kan være værd at kende. Er telefonen slukket kan du aktivere kameraet ved at stryge en finger ned over skærmen to gange; stryger du en finger fra venstre til højre aktiveres BlinkFeed; stryger man en finger op over skærmen én gang låser man telefonen op og stryger man en finger fra højre til venstre åbnes startskærmen.

Fingeraftryksscanneren nederst på telefonen foran er hurtig at sætte op og den reagerer ligeledes hurtig og godt – man skal ikke være sygeligt præcis med fingeren for at få den til at læse ens fingeraftryk. Det er dog irriterende, at fingeraftryksscanneren ikke sidder på tænd/sluk-tasten – det ville have gjort det lettere og hurtigere at låse telefonen op.

htc 10 test pris

Test af HTC 10 – Batterilevetid

Batteriet er på 3.000 mAh, hvilket burde være garant for en god batteritid. Ved almindelig brug i løbet af en dag, rækker den fint til sengetid med 15-20 procent tilbage, men når jeg presser den lidt oplever jeg, at batteriet ikke kan holde helt så lang tid som specielt Samsung Galaxy S7 Edge.

Det er muligt at benytte sig af en batterisparefunktion – både en almindelig og en ekstrem udgave, der sætter en række batterikrævende funktioner ud af spil. Så kan telefonen leve i flere timer kun med 5-10 procent tilbage.

Test af HTC 10 – Skærm

Med en skærm på 5,2 tommer med 2K-opløsning er det svært at finde en skærm, der er bedre på den front. HTC 10 benytter sig af skærmtypen Super LCD, hvor for eksempel Galaxy S7 benytter sig af AMOLED. Farverne og kontrasterne skulle ikke være helt så gode på skærme med Super LCD, men jeg synes det er praktisk talt umuligt at se forskel i dagligdags brug.

Skærmen reagerer godt på tryk og når jeg scroller og i direkte sollys kan jeg sagtens se, hvad der vises på skærmen.

 

Test af HTC 10 – Kamera

HTC har i døjet med noget kritisable kameraer i deres M-serie, da de har holdt fast i deres egenudviklede UltraPixel. De skulle være i stand til at tage mere lys ind, men i praksis kunne man ikke se det og billedkvaliteten var grundlæggende betydelig dårligere end hos de bedste mobiltelefoner.

htc 10 test pris

Med HTC 10 har HTC valgt at gå den almindelig vej med almindelige pixel, 16 i alt er der. Samtidig har de sat blænden til F/1.8 og kombineret med optisk billedstabilisering, laser autofokus og dobbelte fotolamper har HTC endelig skabt et virkelig godt kamera i en mobil. Faktisk så godt, at førende kameraeksperter mener, at det er på niveau med det kamera, der sidder i Samsung Galaxy S7.

Ud fra de billeder, jeg selv har taget med HTC 10, så er jeg enig. Billedkvaliteten er virkelig god – selv i mørke er billederne blandt de bedste jeg har set, når man ikke bruger fotolys.

Frontkameraet er i øvrigt på 5 megapixel, også med blænde F/1.8 og optisk billedstabilisering.

Brugerfladen er i øvrigt meget skrabet

Herunder kan du se en række billeder taget med HTC 10.

 

htc 10 kamera test landskab

Test af kamera på HTC 10: Landskabsbillede taget ved høj lys dag

 

htc 10 makro kamera test

Test af kamera på HTC 10: Makro billede taget inden for.

 

htc 10 kamera test mørke med fotolys

Test af kamera på HTC 10: Billede taget i mørke med brug af fotolys.

 

htc 10 kamera test mørke uden fotolys

Test af kamera på HTC 10: Billede taget i mørke uden brug af fotolys.

 

HTC 10 har også et godt videokamera.

Test af HTC 10 – Hastighed i brugerflade

Der er fart overfeltet, når jeg bevæger mig rundt i brugerfladen og det kan man takke en Snapdragon 820 og 4 GB RAM for. Apps, spil og browseren kører hurtigt og kameraet aktiveres lynhurtigt.

Brugerfladen er Android 6.0 og der er næsten ingen tilføjelser til brugerfladen fra HTC’s side. BlinkFeed er med på den første startskærm, men kan fjernes. BlinkFeed er en nyheds-feeder, hvor man kan tilføjer alle mulige kilder – lige fra nyhedssites til sociale medier.

 

Test af HTC 10 – Datahastighed

HTC har valgt at gå all in på 4G-teknologien og tilbyder 4G med 450 Mbit/s. Kun meget få mobiltelefoner understøtter så høj hastighed og i praksis får du ikke noget ud af det endnu, men det betyder dog, at du også om to år er sikker på at have en mobil, der kan levere højkvalitet på datatjenester.

Som Wi-Fi hotspot til andre enheder som computer, tablets eller Smart TV vil HTC 10 også være virkelig god. Så længe du har et 4G-abonnement.

Test af HTC 10 – Spil

Skærmen på 5,2 tommer fungerer rigtig fint til at spille spil på og med hele 4 GB RAM og en kraftfuld processor oplever jeg fuldstændig gnidningsløs afvikling af et spil som Modern Combat 5, der er grafisk tungt.

htc 10 test pris

Test af HTC 10 – Musikkvalitet

HTC 10 har en fremragende indbygget højtaler. Det er specielt til musik, videoer og spil, at lyden imponerer. Der er gode nuancer i lyden samt masser af bund sammenlignet med andre mobiltelefoner.

Man kan også spille rigtig højt uden at lyden bliver skinger.

 

Test af HTC 10 – Samtalekvalitet

Jeg har ingen nævneværdige problemer oplevet med HTC 10, når det gælder stabil opkobling og samtalekvalitet, hverken hjemme eller på farten. Lyden til samtaler er god og klar.

 

Test af HTC 10 – Pris

HTC 10 har en bedste mindstepris på godt 6.400 kroner hos teleselskaberne med mobilabonnement.

Sammenlign priser på HTC 10.

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Trods alle kvaliteterne ved HTC 10, så har den et alvorligt problem, nemlig prisen. 6.400 kroner er bedste mindstepris med abonnement hos teleselskaberne og 5.999 kroner i pris uden abonnement er ganske enkelt for højt prissat sammenlignet med det niveau, konkurrenterne ligger på.

Sidste års Samsung Galaxy S6 Edge er på mange måder stadig en meget værdig konkurrent til HTC 10 og den koster 2.000 kroner mindre.

HTC 10 får topkarakter herfra, men skal den også have et anbefaler-logo, så skal prisen sættes noget ned.

 

For:

  • Kameraet
  • Hurtig brugerflade
  • Den indbyggede højtaler til musik

Mod:

  • Prisen
  • Batteritiden

 

HTC 10 – specifikationer og funktioner

  • Mål: 145,9 x 71,9 x 9 mm
  • Vægt: 161 gram
  • System: Android 6.0
  • Processor: Snapdragon 620, dual-core 2,15 GHz, dual core 1.6 GHz
  • Skærm: 5,2 tommer, 2.560 x 1.440, skarphed 565 ppi, Corning Glass 4
  • RAM: 4 GB
  • Indbygget hukommelse: 32/64, plads til hukommelseskort op til 200 GB
  • Batteri: 3.000 mAh
  • Datahastighed: 450 Mbit/s (4G)
  • Kamera: 12 megapixel, laser autofokus, fotolys, HDR, optisk billedstabilisering
  • Frontkamera: 5 megapixel, optisk billedstabilisering,  autofokus
  • Video: 4K (2.160p)
  • Tilslutninger: USB, Bluetooth 4.2, Wi-Fi: 802.11 a/b/g/n
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Test af HTC 10

 

htc 10 test pris

Fortsættelse følger

Emnet kunne ikke ligge dødt alt for længe. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 21/4/2016 fik historien nye ben at gå på med artiklen om Kameratest: De 5 bedste kameramobiler lige nu i dyst – Du finder den her. De sidste nyheder om emnet finder du her.