3 dataforbrug roskilde festival

3′s kunder brugte 30 procent mere data i år på Roskilde Festival

På dette års Roskilde Festival brugte 3’s kunder 51,5 TB data i løbet af de cirka 7 dage, festivalen varede. Det er en stigning på 30 procent sammenlignet med festivalen sidste år og hele 65 procent mere sammenlignet med 2015-udgaven af Roskilde Festival.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Særligt torsdag den 29. juni var der pres på 3′netværk med et forbrug på 8,1 TB data. Det er 52 procent mere data sammenlignet med samme dag sidste år.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Over 74 procent af festivaldeltagere uploader nu billeder for at dele festivaloplevelsen med sine følgere og for at vise, hvor fedt de har det, viser tal fra 3. Kun 10 procent oplader billeder for at vise deres forældre, at de har det godt på festivalen.

Se også: Sammenlign abonnementer hos 3

 

Ny tendens presser netværkene

”Dataforbruget på Roskilde Festival buldrer derud af år for år. Det mærker vi virkelig, når ca. 40.000 af vores kunder samles på et sted og skal forevige deres yndlingskoncert eller deres bedste øjeblik med vennerne. Tendensen går imod, at man ikke kun bruger foto til at dokumentere men også deler video på diverse sociale medier, og det er noget som trækker en del data og dermed presser vores netværk,” siger Stefan Ring Støhrman, som er netværksansvarlig for Roskilde Festival hos 3.

Se også: Telefoner med hurtig mobildata

 

3 testede 5G på Roskilde Festival

For at sikre tilstrækkelig kapacitet i netværket på Roskilde Festival, havde 3 importeret ekstra udstyr, der betegnes som ’nøgleteknologi’ til 5G. Roskilde Festival dannede således ramme om en europapremiere, da det er første gang, at denne type udstyr testes på en begivenhed i Europa med mere end 10.000 deltagere.

Du kan læse mere om 3′s test af 5G-teknologi på Roskilde Festival.

Se også: Nyheder om 3