3 – data og tale i udlandet

I vores serie med fokus på billig data og tale i udlandet er turen nu kommet til 3.

3 – data og tale i udlandet

3LIKEHOME gør det muligt at bruge din smartphone i Storbritannien, Italien, Østrig, Irland, Sverige og Hongkong på samme vilkår som i Danmark.

Det vil sige, at du kan surfe løs med den mængde data, du har inkluderet i dit abonnement, samt ringe og sende sms/mms til alle danske numre. Hvis du ringer lokalt i udlandet, gælder den almindelige udlandstakst dog.

For at få 3Likehome skal du have et af 3’s Fri Tale-abonnementer.

3Global Home

Ringer og sms’er du ofte fra Danmark til udlandet, kan du spare penge med pakken 3Global Home.

Pakken koster 29 kroner om måneden i fast abonnement. Minutpriserne varierer fra land til land fra 15 øre til 14,5 kroner.

 

3RejseData EU

Med 3rejseDATA EU får du en datapakke til fast pris. For 49 kroner får du 30 MB til brug i EU, mens du for 99 kroner får 70 MB til brug i EU. Dataen skal være brugt inden for 7 dage.

3RejseData kan også bruges i USA, Tyrkiet, Kina, Egypten og Thailand, men her er priserne noget anderledes.  Et par eksempler: 70 MB til brug i Kina koster 549 kroner og samme mængde data i USA koster 349 kroner.

Når pakken er opbrugt, spærres al datatrafik automatisk, så du ikke behøver bekymre dig om regningen.

Du kan købe den ønskede datapakke ved at sende enten ’30’ eller ’70’ til nummer 2527 (det er gratis).

Derfor kan det som regel bedst svare sig at købe pakken, når du er ankommet til udlandet.

Ring og sms fra udlandet til Danmark til lavere priser

Hvis du rejser ofte og ringer og sms’er fra udlandet til Danmark, kan du spare penge med rabatpakken 3Global Travel. Pakken koster 69 kroner om måneden i fast abonnement.

Minutpriserne ved opkald fra udlandet til Danmark varierer meget fra 1,85 kroner til 14,5 kroner. Sms’er koster fra 63 øre til 2,5 kroner.

Billig data EU

Med rabatpakken Data EU Plus koster det 3 kroner per MB inden for hele EU – samt Norge, Færøerne, Island, Gibraltar, Liechtenstein og Schweiz. I Sverige koster dataforbrug det samme som dataforbrug i Danmark. Data Plus EU koster 29 kroner i månedsabonnement.

Vælger du at gå på nettet eller tale i udlandet uden brug af 3’s forskellige pakkeløsninger, så er priserne som herunder:

Tale til Danmark, minutpris:

Norden: 2,23 kroner

EU: 2,23 kroner

Europa: 7,95 kroner

Resten af verden: 14 kroner

SMS til Danmark, pris per sms:

Norden: 0,74 kroner

EU: 0,74 kroner

Europa: 2,5 kroner

Resten af verden: 2,5 kroner

Data i udlandet, pris per MB:

Norden: 4,19 kroner

EU: 4,19 kroner

Europa: 60 kroner

Resten af verden: 100 kroner

Opkaldsafgiften er 0 kroner i EU, og 3,95 kroner i resten af verden.

Ens forbrug som 3-kunde i Sverige koster det samme som i Danmark.