Samsung og Microsoft vil tilbyde private 5G-netværk

Samsungs virtuelle løsninger kombineret med løsninger Microsoft Azure skal give virksomheder deres egne private 5G-netværk.

Samsung og Microsoft vil tilbyde private 5G-netværk

Samsung har meddelt, at de har indgået et samarbejde med Microsoft om at udvikle private løsninger for 5G-netværk. Samarbejdet skal udvikle virtualiseringen af 5G-løsninger ved at bruge Microsoft Azure og en rækker af Samsungs teknologier.

Samsung og Microsoft skal hjælpe virksomheder med egne 5G-netværk

”Vi glæder os til at samarbejde med Microsoft om at hjælpe virksomheder med at udvikle deres arbejdsgang til næste generation af kommunikation,” siger Wonil Roh, SVP og Global Head of Product Strategy, Network Business hos Samsung.

Roh mener, at man med kombinationen af Samsungs virtualiserede 5G-løsninger og Microsofts Azure-cloud kan levere den bedste 5G-løsning og dermed give virksomhederne bedre muligheder inden for private 5G-netværk.

Se også: Samsung klar med mmWave-5G indendørs

Private netværk kan bruges inden for mange industrier

Også hos Microsoft er man glade for samarbejdet. Yousef Khalid, Corporate Vice President, Azure for Operators hos Microsoft siger:

”Microsoft er glade for at samarbejde med Samsung om at sætte fart i implementeringen af 5G-netværk i virksomheder. Kombinationen af Microsoft Azure og Samsungs virtualiserede 5G-tilbud giver mulighed for nye løsninger og lavere adgangstærskel for private 5G-netværk for vores fælles kunder inden for handel, produktion, underholdning og mange andre industrier.”

Se også: Nyheder om 5G