Home: Internet er vigtig ved køb af sommerhus

Adgang til internet er blevet et stadig vigtigere parameter, når vi køber sommerhus, lyder det fra Home.

Home: Internet er vigtig ved køb af sommerhus

Selvom man tager væk fra dagens trommerum og smutter ud i sommerhuset et par uger, så betyder det jo ikke, at vi ikke ønsker at være opkoblet til nettet. Det er dog ofte sådan, at den faste internetforbindelse i specielt de attraktive kystområder ikke er særlig god.

Og det er jo ikke godt, når både mor, far, lillebror og storesøster skal være på nettet samtidig.

Når vi danskere leder efter sommerhus til ferien – hvad enten det er til leje eller køb – så gør landets ejendomsmæglere klogt i at sætte sig ind i mulighederne for at få hul igennem til Facebook, YouTube, Spotify, Wimp, Netflix eller HBO og de mange andre net- og streaming-tjenester, der findes.

Køberne spørger nemlig i stigende grad til internet i sommerhusene.

Sommerhus med tv-serier

”Vi møder mange sommerhus-købere, der som noget af det første tjekker, hvor god mobilforbindelsen er. Selv om vi gerne vil trække stikket ud i ferien, så er der ingen tvivl om, at muligheden for at komme online er utrolig vigtig. Vi vil nemlig gerne kombinere naturen og roen i sommerhuset med muligheden for at kunne dele vores ferieoplevelser på de sociale medier, måske sende et par mails og nyde en god film eller serie om aftenen – eller på børnenes iPad om morgenen. Derfor er det et stort plus med ordentlig dækning og mulighed for internet,” siger Mads Ellegaard, relationschef i Home og tilføjer, at huse med internet også er i højere kurs ved sommerhus-udlejning.

”Hastighederne med 4G-mobilnettet har nu nået et niveau, hvor de mange steder slår den faste forbindelse – og det giver nogle helt nye muligheder i sommerhusområderne”, fortæller Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

sommerhus

Også producenterne af routere, som kan give trådløst internet i hjemmet, har fået øjnene op for 4G-netværket, og mange nye routere leveres i dag med plads til sim-kort, så de kan køre via mobilt internet.

Billig mobil til familie? Find bedste pris her.

”Det handler jo om at udnytte de forskellige teknologier mest intelligent. Når hastighederne og behovet er der, giver det ikke mening at bruge en masse penge på for eksempel at grave kabler ned på samtlige sommerhusgrunde. Her vil man fremover kunne udnytte det mobile internet langt billigere med samme effekt og hastighed,” vurderer Christoph Nørgaard.

Sagen videre

Flere forhold har spillet ind siden vi bragte denne artikel. Redaktionen gik et skridt videre. 17/4/2012 var der nyt om emnet i sagen; Google: Kina, Apple og Facebook truer det frie internetKlik her for artiklen.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..