Sverige genoptager 5G-auktion uden Huawei
For et par måneder siden slog den svenske Post- och Telestyrelsen fast, at de svenske teleselskaber kun kunne være med i auktionen om de vigtige høje 5G-frekvenser, hvis de ikke bruger 5G-udstyr fra Huawei. Det klagede Huawei over til Forvaltningsretten i Sverige og 5G-auktionen måtte udskydes til foråret. Den skulle ellers været gået i gang i november.
Sverige genoptager 5G-auktion uden Huawei
Den svenske Kammerretten har dog nu besluttet at ophæve Forvaltningsrettens beslutning om at udskyde 5G-auktion, mens den skulle undersøge beslutningen om at afvise brug af Huaweis 5G-udstyr. Dermed kan 5G-auktionen i Sverige genoptages.
Det betyder ikke, at der er taget stilling til, om Huawei har ret til at være med til at udbygge 5G-netværk eller ej. Det kan tage måneder, inden det sker. Det viser dog, at Sverige ikke er interesseret i, at 5G-udrulningen skal forsinkes på grund af sagen og at hurtig 5G-udrulning er vigtigere end Huaweis interesse i sagen.
Post- och Telestyrelsen forventer dog ikke, at de når at genoptage auktionen allerede her i december.
Se også: Hvor hurtige er de danske 5G-netværk?
Er Huaweis rolle udspillet i Sverige?
Om det så de facto betyder, at Huaweis rolle i udbygningen af 5G i Sverige er udspillet, er uvist. Det kommer i første omgang an på, hvor lang tid Forvaltningsretten skal bruge på at behandle sagen.
Huawei er generelt i modvind for tiden. Lige nu påstås det, at Huawei har udviklet teknologi til ansigtsgenkendelse til sporing og overvågning af minoriteter i Kina. Det er ikke en sag, der hjælper på selskabets omdømme.
Se også: Nyheder om Huawei og 5G