Google Stadia detaljer kommer i dag
I marts måned præsenterede Google Stadia, den færdige forbrugerversion af Project Stream og altså en skybaseret streamingtjeneste med spil. Den virker meget lovende og mange har ventet med spænding på at få detaljer om pris og spiludbud. Ventetiden lader til at være næsten slut, for Google har bekræftet, at 6. juni bliver dagen, hvor alt dette skal afsløres – det er i dag.
Se også: Bedste telefoner til Stadia
Pris på Stadia kommer i dag
Det er Stadia, der tager sig af et tunge arbejde i Googles kraftfulde skynetværk. Spillene streames derefter videre til enhederne i samme stil som online-video. Det gør det muligt at tilbyde konsol-kvalitet på enheder som smartphones eller Chromebooks. Det eneste, det kræver, er en god opkobling. Selve enheden behøver ikke være af topkvalitet.
De fleste havde nok forventet, at Google ville bruge E3 2019 til at afsløre priser og spil til Stadia. Det er trods alt den største spilbegivenhed på året, men Google har nok ikke lyst til at dele rampelyset med alle de store spiludviklere og deres nyheder.
Derfor bliver der i stedet et event 6. juni med navnet Stadia Connect – altså i dag. Er man interesseret, kan man følge livestreamingen på YouTube og være blandt de første til at finde ud af, hvad Stadia skal koste samt hvilke spil, man kan spille der.
Se også: Nyheder om Google Stadia