Apples opdateringsfejl fører til jailbreak og sårbare telefoner

Med iOS 12.4 opdateringen har Apple åbnet et tidligere sikkerhedshul, og det har hackere allerede udnyttet - tænk over hvilke apps, du downloader til iPhone.

Apples opdateringsfejl fører til jailbreak og sårbare telefoner

Har man opdateret sin enhed til iOS 12.4, skal man nok være lidt påpasselig med, hvilke apps man downloader. I 12.4-opdateringen har Apple åbnet et tidligere sikkerhedshul, og det har hackere allerede udnyttet til at udsende den første opdaterede jailbreak i årevis. Det skriver Motherboard.

 

Alvorligt sikkerhedshul i iOS 12.4

Sikkerhedshullet blev ellers rettet i iOS 12.3, men nu er den altså tilbage med det resultat, at alle telefoner med iOS 12.4 kan jailbreakes. Sikkerhedsforskeren Pwn20wnd, der står bag unc0ver-redskabet, har lagt et offentligt jailbreak af iOS 12.4 ud på Github. Det var også muligt at jailbreake iPhones inden, men det er et stykke tid siden, der har været muligt med en iPhone med den nyeste variant af iOS-systemet.

En undersøgelse på Twitter har vist, at der allerede er mange, der kører Pwn20wnds jailbreak med succes.

Se også: Hvilken iPhone skal man vælge?

 

Sårbar over for hackere

Bagsiden af medaljen er, at alle iPhones med den nyeste opdatering er mere sårbare overfor hacking. Det betyder, at cyberkriminelle kan udnytte sikkerhedshullet til at sende spyware ind i telefonerne. Man må gå ud fra, at Apple allerede arbejder på at ordne problemet i næste opdatering, især fordi sikkerhedshullet allerede er blevet lukket en gang før. Apple har dog ikke kommenteret sagen.

Er man ikke interesseret i at jailbreake sin telefon, er det imidlertid en god idé at være ekstra påpasselig med, hvilke apps man downloader. Selvom Apple er strenge med, hvilke apps der ligger i App Store, mener sikkerhedsforsker Stefan Esser stadig, at et offentligt jailbreak betyder, at hvilken som helst app kan have en kopi af jailbreaket i sig.

Se også: Nyheder om iOS

Den videre fortælling

Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 15/8/2019 blev fortællingen ført videre med nyheden Apple om årsag til at de låser batteriskifte: Det handler om sikkerhedKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om iPhone..