HTC Vive Cosmos Elite, XR og Play – VR til alle behov
I dag har HTC præsenteret en række nye virtual reality produkter – to helt nye Vive Cosmos-produkter og nye frontplader, der kan udvide funktionaliteten i Vive Cosmos.
HTC Cosmos Elite
Cosmos Elite er for de mere krævende VR-entusiaster og kombinerer ekstern tracking med Cosmos’ inside-out tracking. HTC fremhæver selv, at det fungerer optimalt med spil som Pistol Whip, Superhot, Audica og Half-Life: Alyx samt med multiplayer-spil som Battlewake. Prisen for Cosmos Elite er 7.890 kroner og kan forudbestilles fra den 4. marts. Man kan tilkøbe en ekstern tracking frontplade for 1.690 kroner.
Se også: Test af HTC Vive
Cosmos XR og Play
Cosmos XR er en opgradering af Cosmos (en ny faceplate), hvor den virkelige og den virtuelle verden kan smelte sammen ved hjælp af kameraer i høj kvalitet. Den har en pris fra 6.599 kroner. Endelig er der Cosmos Play, der skal fungere som et intro-produkt til folk, der ønsker at komme i gang med VR.
HTC fremhæver, at det vil fungere godt med Viveport Video, Angry Birds VR: Isle of Pigs, The Curious Tale of the Stolen Pets og A Fisherman’s Tale. Også virksomheder og museer kan benytte det som en billigere måde at præsentere VR-oplevelser til folk, slår HTC fast ved laneringen.
Se også: Find priser på VR udstyr
VR for alle behov
”Hos Vive er vi overbeviste om, at forbrugerne ønsker noget andet og mere end en et ’one-size fits all’-headset. I dag introducerer vi derfor en serie af nye Cosmos-produkter, der dækker behovet hos alle typer af VR-brugere,” fortæller HTC’s administrerende direktør, Yves Maître om de nye produkter.
Se også: Nyheder om HTC Vive