EU beder ansatte droppe WhatsApp til fordel for Signal

EU opfordrer nu sine ansatte til at benytte Signal til instant messaging - formentlig fordi man stoler mere på privacy-delen hos Signal end hos Facebook.

EU beder ansatte droppe WhatsApp til fordel for Signal

EU Kommissionen råder sine ansatte til at bruge Signal i stedet for andre chat-apps, det skriver Politico. Opfordringen er kommet i en intern besked til de ansatte, hvor der står: ”Signal er blevet udvalgt som den anbefalede applikation til offentlig instant messaging.”

 

EU-ansatte skal bruge Signal  og ikke WhatsApp

Signal dukkede op som et af de mest omtalte alternativer til WhatsApp by Facebook, da den sidstnævnte tjeneste oplevede mest modvind på grund af bekymringer omkring deres håndtering af brugernes privatliv.

Årsagen til, at Signal blev så omtalt og fremhævet er, at den har end-to-end kryptering baseret på en gratis open-source teknologi, der giver eksperter adgang til at undersøge platformens opbygning.

Omvendt står det til med WhatsApp, Facebook Messenger og iMessage, der ikke er open-source. Al information om, hvordan end-to-end krypteringen fungerer på de platforme, kommer derfor fra selskaberne bag tjenesterne. I beskeden til EU Kommissionens ansatte står der dog ikke direkte, hvorfor de beder deres ansatte om at benytte Signal i stedet for andre messaging-apps.

Se også: EU vil presse mobilproducenter til lettere batteriskifte

 

Facebook med utallige privacy-skandaler

Facebook er havnet i suppedasen flere gange de seneste år, hvor store problemer med deres håndtering af brugernes privatliv er dukket op i tide og utide, med start i den store Cambridge Analytica skandale i 2018. Også andre apps har haft problemer med hacking og datalækager, hvor blandt andet WhatsApp har haft det svært på den front siden Pegasus Spyware-sagen.

Signal fungerer som en hvilken som helst anden chat-platform. Den krypterer tekst, media, opkald og videochats mellem private chats og grupper. Appen er udviklet af Signal Messenger LLC og Signal Foundation, der begge har Brian Acton som medgrundlægger.

Han var tidligere en del af Facebook, men forlod koncernen i 2018. Han var i 2009 også med til at starte WhatsApp.

Se også: Nyheder om privacy