Alibabas AI-system opdager coronavirus på sekunder
Vi har tidligere set eksempler på, at AI kan bruges i medicinalbranchen. Her bruger man blandt andet AI til at opdage sygdomme og symptomer, som vi mennesker ellers misser.
Ny AI finder præcist coronavirus på er par sekunder
Den nyeste sygdom, man fra forskernes side har kastet sig over med AI som redskab, er ikke uventet den igangværende pandemi af coronavirus. Firmaet bag den nyudviklede AI er kinesiske Alibaba, og med den kan man tjekke, om en patient har coronavirus.
AI’en benytter CT-scanninger og kan ud fra dem finde og konstatere coronavirus på blot et par sekunder. For mennesker tager det omkring 15 minutter. Ikke nok med, at det går hurtigt, det lader også til at være en ret sikker metode.
Efter sigende rammer den rigtigt i 96 procent af tilfældene. Med andre ord er det en effektiv og hurtig metode for lægerne at konstatere, om patienterne har coronavirus eller ej. På nuværende tidspunkt siges AIen at være i brug på mindst 100 sundhedsklinikker i Kina.
Se også: Hvor mange er smittet af coronavirus
Kan blive brugt i Europa
AI er jo optrænede computersystemer og for at træne denne AI fodrede man den med billeder og data fra 5.000 kinesiske coronapatienter.
Om vi får Alibabas AI til Europa, er endnu uvist. Kina, der er ved at komme sig oven på udbruddet af coronavirus, har tilsyneladende sendt læger til andre lande for at dele ud af landets erfaring med virussen, så det er ikke umuligt, at andre lande kan komme til at tage Alibabas AI i brug til at bekæmpe coronavirus.
Se også: Nyheder om AI