Slack: Slack / Microsoft Teams-integration på vej

Slack, et værktøj til online møder, integreres med opkaldsfunktionen i konkurrenten Microsoft Teams - mange kunder bruger i forvejen Office, lyder det.

Slack: Slack / Microsoft Teams-integration på vej

Når det gælder platforme for samarbejde på arbejdspladsen, er de to store konkurrenter lige nu Slack og Microsoft Teams. De gør begge, hvad de kan for at udkonkurrere den anden med nye funktioner.

 

Slack integreres med Microsoft

Derfor kommer det også som lidt af en overraskelse, at Slack tilsyneladende ser en stor pointe i at integrere Microsofts tjenester med Slacks egne. I en samtale med RBC Capital Market, fortalte Slack-CEO Stewart Butterfield forleden, at Slack snart integrerer sig med Microsoft Teams’ opkaldsfunktioner.

Det er måske lettere at forstå Slacks træk, hvis man tænker på, at Microsoft Teams har erstattet Skype for Business, men Slack har jo selv indbyggede opkaldsfunktioner til både almindelige samtaler og videosamtaler.

Se også: Billig mobilabonnement

 

Store Slack-kunder bruger Office 365

Slack er allerede integreret med en række andre Microsoft Office-tjenester som Outlook, OneDrive og SharePoint, og har også en delvis Skype-integration, samt naturligvis integration med en lang række tredjepartstjenester. De har desuden tidligere vist sig yderst pragmatiske og har sagt, at majoriteten af de største af deres kunder også bruger Microsofts Office 365.

Der er ikke meldt noget ud om, hvornår denne funktion kommer. En talsperson fra Microsoft meddelte, at Microsoft på nuværende tidspunkt ikke har noget at tilføje til historien.

Se også: Nyheder om Slack