Onfone skyld i markante Telia-smæk
Årsregnskabet fra det svenske moderselskab, telegiganten TeliaSonera, viser, at Telia i Danmark tabte 3,3 procent af omsætningen og at de taber kunder. Og Onfone får mellem linjerne skylden for tabet.
"Konkurrencen er hård på det danske marked, eftersom mindre operatører sænker priserne for at tiltrække abonnenter," skriver TeliaSonera i regnskabsberetningen.
Telia, der også ejer CallMe, tjener til gengæld flere penge på at sælge mobiler og på kundernes dataforbrug, men det ændrer ikke ved, at teleselskabet har oplevet et fald i indtægterne fra almindelig mobiltale.
I forhold til sidste kvartal i forrige år er omsætningen i Telia Danmark dalet med i alt 14 procent i svenske kroner. På gund af valutaudsving kan omsætningen i danske kroner have været en anelse anderledes. EBITDA, det vil sige indtjeningen før skat, dalede med 34 procent.
Telia sælger også bredbåndsabonnementer, og regnskabet viser, at selskabet har fået flere abonnenter end tidligere, men omsætningen er alligevel dalet en anelse.
I årsregnskabet fremgår det desuden, at TeliaSonera tjente 830 millioner svenske kroner på salget af bredbåndsselskabet Stofa. Det svarer til 696 millioner danske kroner. Kapitalfonden Ratos købte det Horsens-baserede selskab med 500 ansatte for 1,1 milliarder danske kroner i juli sidste år.
Historien slutter ikke her
Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. Redaktionen har bragt sagen videre. 26/1/2011 kørte vi en artikel omkring Analytiker om Telias fyring af topchef: “Telia på vej ind i ny fase” – Læs videre her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Telia..