Fokus: Nye telefoner, apps til Huwaei & bredbånd
Vi kan igen bringe Fokus-videoer på vores YouTube-kanal Teknofil efter at Danmark har været i lock down i flere uger. Det er vi naturligvis glade for.
Husk at abonnere på Teknofil på YouTube.
Nye telefoner på vej i Danmark
I denne omgang Fokus tager vi pulsen på en række af de nye telefoner, der enten er annonceret til snart at komme eller som er kommet de seneste uger.
Det gælder Nokia 8.3, Sony Xperia 1 2, OnePlus 8 og naturligvis iPhone SE 2020. Også Motorola er på vej med deres første topmobil, nemlig Motorola Edge+. Se med, når vi taler om de nye telefoner og hvilke forventninger vi har til dem.
Se også: Guide til de bedste telefoner
Apps til Huawei P40 og P40 Pr0
Huawei P40-serien med P40 og P40 Pro er to fremragende telefoner, men de har en udfordring med apps. Man kan ikke finde apps via Google Play Store på grund af de amerikanske sanktioner mod selskabet.
Der er dog flere andre metoder til at få apps og spil ned på de nye telefoner fra Huawei – dem gennemgår vi i denne uges Fokus-video.
Se også: Priser på Huawei P40 Pro
Mobilt bredbånd med fri data
Mobilt bredbånd har fået et stort boost under corona-lockdown i Danmark. Mange har måttet arbejde hjemmefra de seneste 4-5 uger. Det har krævet mere internet. Mobilt bredbånd er både billigt og let og hurtigt at installere. For at få den bedste løsning, hvis det skal være alternativ til rigtig bredbånd, så skal mobilt bredbånd komme med fri data.
Vi guider til mobilt bredbånd med fri data og guiden finder du også her: Mobilt bredbånd med fri data
Endelig kommer vi også omkring nogle læserspørgsmål, som er tikket ind her på det sidste.
Se også: Nyheder om telefoner og tech