iPhone SE 2020 – opdatering af populært format

iPhone SE er navnet på opdateringen af modellen af samme navn fra 2016 - den har større skærm og kraftigere processor. Funktioner og pris.

iPhone SE 2020 – opdatering af populært format

Apple annoncerede i dag anden generation af iPhone SE, der har 4,7″ Retina HD-skærm og Touch ID og den er samtidig den mest prisvenlige iPhone blandt Apples nyeste telefoner. Funktioner og pris på iPhone SE 2020.

Funktioner og pris på iPhone Se 2020

Populært design med 4,7″ skærm

iPhone SE har et design med aluminium og holdbart glas med sort forside og fås i sort, hvid og (PRODUCT)RED. Glasset på bagsiden har et centreret Apple-logo. Den tåler vand og støv med en IP67-klassificering som vandafvisende ned til 1 meter i 30 minutter.

4,7″ Retina HD-skærmen med True Tone justerer hvidbalancen, så den matcher det omgivende lys og giver en mere naturtro visuel oplevelse. Retina HD-skærmen giver gode farver og understøtter Dolby Vision- og HDR10-afspilning.

Telefonen bruger haptisk tryk til Hurtige kommandoer – som f.eks. animering af Live Photos, eksempelvisning af beskeder og omarrangering af apps – samt menuer, der er tilpasset konteksten.

Den byder desuden på den velkendte Hjem-knap, som er designet med safirkrystal, så den er holdbar, og så sensoren beskyttes, samt en stålring, der registrerer brugerens fingeraftryk til Touch ID. Brug af Touch ID er et nemt, anonymt og sikkert alternativ til indtastning af en adgangskode for at låse iPhone op, udfylde adgangskoder ved hjælp af iCloud-nøglering, logge ind i apps, godkende App Store-køb og foretage Apple Pay-transaktioner.

A13 Bionic – den hurtigste chip i en smartphone

A13 Bionic så dagens lys sammen med iPhone 11 og iPhone 11 Pro og er den hurtigste chip nogensinde i en smartphone.

A13 Bionic er udviklet med fokus på maskinlæring og har en særlig 8-core Neural Engine, der kan klare 5 billioner handlinger pr. sekund, to acceleratorer til maskinlæring på CPU’en og en ny maskinlæringscontroller. Sammen åbner A13 Bionic og iOS 13 op for nye intelligente apps, der benytter maskinlæring og Core ML.

A13 Bionic er bygget med fokus på effektivitet. iPhone SE kan oplades trådløst med Qi-certificerede opladere og understøtter desuden hurtig opladning med op til 50 procent opladning på kun 30 minutter.

Lynhurtige downloadhastigheder er tilgængelige med Wi-Fi 6 og Gigabit-class LTE. Den har også dobbelt-sim med eSIM.

iPhone SE har godt kamera

iPhone SE har det bedste enkeltkamerasystem nogensinde i en iPhone – siger Apple i hvert fald. Det er et 12 megapixels vidvinkelkamera med blændeåbning på f/1.8. Det bruger billedsignalprocessoren og Neural Engine i A13 Bionic til at opnå endnu flere fordele ved beregningsbaseret fotografering. For eksempel Portræt-funktion, alle seks Portrætlys-effekter og Dybdekontrol.

Kameraet på bagsiden understøtter 4K-videooptagelse med op til 60 billeder pr. sekund, og større dynamisk rækkevidde på telefonen giver flere fremhævede detaljer ved op til 30 billeder pr. sekund.

Den nye Apple-telefon kommer med iOS 13.

Se også: Find bedste priser på iPhone SE

Priser og tilgængelighed

iPhone SE fås med 64 GB, 128 GB og 256 GB i sort, hvid og (PRODUCT)RED til priser fra 3.699 kroner. Telefonen kan forudbestilles på apple.com og i Apple Store-appen fra kl. 14 fredag den 17. april og kan fås via Apple, autoriserede Apple-forhandlere og udvalgte udbydere fra fredag den 24. april i Danmark.

Se også: Nyheder om iPhone

 

Mere om temaet

Meget er sket siden vi kørte artiklen. Steen Jørgensen gik videre med historien. 8/4/2020 publicerede redaktionen fortællingen Specifikationer for alle iPhone 12-modeller lækket – Læs den her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.