HTC kommer med Android-tablet til marts

I løbet af første halvår 2011 skulle HTC komme med tre tablets - den ene med Android 2.3 og de to andre med Android 3.0

HTC kommer med Android-tablet til marts

Den første tablet fra HTC skulle ramme det amerikanske marked allerede til marts. Modellen skulle gå under navnet The Flyer og tilsyneladende være en forvokset version af HTC Desire. The Flyer skulle køre Android 2.3, men vil kunne opdateres til Android 3.0, som er Googles tablet-version af Android. Det skriver digitimes.com.

The Flyer forventes at blive solgt sammen med en mobiloperatør, når den kommer ud på det amerikanske marked. Ifølge informationer på nettet, skulle The Flyer komme ud på andre markeder i løbet af 2011.

De to andre tablets fra HTC skulle være klar til juni, hvor begge modeller vil køre Android 3.0. Den ene model kunne meget vel være modellen HTC Scribe. Det navn skulle HTC nemlig have lagt billet ind på i slutningen af 2010 hos det amerikanske ”Patent and Trademark Office”, ifølge Bloomberg. HTC Scribe bliver beskrevet som et ”håndholdt trådløst produkt, nemlig en tavlecomputer”.

HTC har allerede erfaring med tablet-lignende produkter, blandt andet med deres deres HTC Shift med 7 tommer touch-skærm og fuldt tastatur – det er den, der er på billedet til denne artikel. Den kører ikke Android, men Windows Vista. HTC Shift blev lanceret i 2008 som en såkaldt ‘UMPC’ (Ultra Mobile PC).

Emnet er ikke færdigdebatteret

Meget er sket siden vi kørte artiklen. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. Efterfølgende d. 20/1/2011 publicerede vi nyheden om Analytiker: 45 millioner tablets i årKlik her for den påfølgende artikel.. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.