Huawei vil trække sig ud af USA – koster USA jobs og penge
Huawei meddeler, at det nye forbud mod selskabets chips kommer til at koste amerikanske jobs. Huawei har nemlig ikke længere tænkt sig at have nogen form for tilstedeværelse i USA. Udmeldingen kommer fra Chief Security Officer for Huawei USA, Andy Purdy, i et interview med Bloomberg.
Huawei vil trække sig ud af USA – koster USA jobs og 12 milliarder dollars
I interviewet nævner Purdy den 12 milliarder dollars store investering, Huawei har smidt ind i den amerikanske økonomi. Derfor vil en udelukkelse af Huawei kommer til at skade den amerikanske halvlederindustri. Og det permanent, siger Purdy.
Uden den 12 milliarder dollars store årlige investering kommer USA til økonomisk at mærke forbuddet mod Huawei. Videre svarer Purdy på spørgsmål om det økonomiske tab, Huawei oplevede sidste år.
12 milliarder dollars mistede Huawei i indtjening i 2019 som en følge af, at det er sværere for selskabet at vinde kontrakter efter den amerikanske sortlistning. Han siger i forbindelse, at Huawei nok skal komme ud på den anden side, men, at hvis de bliver tvunget til ikke at købe produkter fra amerikanske selskaber, så finder de andre leverandører. Derefter er løbet kørt, de kommer ikke tilbage til de tidligere amerikanske samarbejdspartnere, slår Purdy fast.
Det personale, Huawei i dag har i USA, kommer til at miste deres arbejde, hvis Huawei trækker sig helt ud af USA, og hvis ikke de forflyttes til andre Huawei-kontorer.
Se også: Find de bedste priser på telefoner
USA strammer grebet om Huawei
Huawei har stået på den amerikanske Entity List siden maj sidste år. Siden har Huawei måtte acceptere at se sin Android-licens forsvinde. Det er kun muligt for Huawei at handle med de amerikanske selskaber, der har fået særlig licens fra regeringen.
Derfor må Huawei stadig ikke inkludere Android i sine nye telefoner. De har dog fået udvidet sin licens et par gange, når det gælder de ældre modeller, der allerede har Android installeret.
Forleden kom der dog en ny melding fra USA. Det er ikke sikkert, at Huawei får fornyet midlertidig licens efter den 19. august. Dermed vil ældre telefoner, der ikke var omfattet af sanktionerne, blive ramt. Ingen ny Android 11, ingen sikkerhedsopdateringer, ingen opdateringer af apps.
Samtidig har USA også presset chipproducenten TSMC fra Taiwan til at stoppe produktion og salg til Huawei. USA har ganske enkelt meldt ud, at Huawei ikke kan købe chips, der indeholder amerikansk teknologi. Det betyder, at sælgere af chips skal have en licens fra USA, hvis deres produkter indeholder amerikanske teknologi, før de må sælge dem til Huawei. Den tyder intet på, at nogen chip-producent vil få.
Se også: Står forbrugerne ved en skillevej med Huawei?
Huawei går egne veje
Som en erstatning af Android har Huawei udviklet et eget open-source styresystem, HongMeng OS, der officielt kaldes HarmonyOS. De har satset mindst 1,5 milliarder dollars på at udvikle systemet. Derudover skaber Huawei en egen app-butik ved navn AppGallery og en app søgemaskine, der skal hjælpe brugerne med at finde tredjeparts-apps, der ikke er i AppGallery.
Huawei lancerede for nylig P30 Pro New Edition, der er en relancering af en telefon, der har Google-apps og Google Play Services.
Den kinesiske stat har desuden været med til at pumpe mange milliarder kroner i den kinesiske chip-producent SMIC. SMIC har netop formået at producere 14nm processorer og målet er at kunne konkurrere med Samsung og TSMC på både 7nm, 5nm og 3nm processorer.
Se også: Nyheder om Huawei vs USA