iPhone dominerer den danske datatrafik

Nok vinder Android frem, men det ser altså stadig ud til at være Apple og iPhone, der sidder tungt på den mobile datatrafik i Danmark.

iPhone dominerer den danske datatrafik

Brugen af mobiltelefoner er blevet ændret markant de seneste år, og det er nu meget normalt for mange mennesker at bruge internettet på mobilen. Og specielt indehavere af Apples mobiler ser ud til at gå til den, når det kommer til brug af mobilt data.

Royal Pingdom har på basis af tal fra StatCounter opgjort, hvilke mobilmærker og -styresystemer, der gør sig bedst forskellige steder i verden, når man måler det på dataforbrug. Og her i lille Danmark følger vi trenden fra det meste af resten af Europa.

Apple står for næsten to tredjedele
64,3 procent af den mobile datatrafik i Danmark skule blive generet af iPhone og iPod touch. Givet de datavenlige abonnementer og 3G-funktionaliteten i iPhone er det nok rimeligt at gætte på, at størstedelen af dette forbrug kommer fra iPhone.

Android står på andenpladsen for 25,3 procent af den mobile danske datatrafik, hvilket må siges at være noget mindre end konkurrenterne fra Apple.

Resten er dværge
Der er ingen tal for Symbian, Windows Mobile og Windows Phone 7, men disse styresystemer må altså sammen med resten af mobilflokken deles om de sidste godt 10 procent.

Hvis du følger linket herunder kan du se mange flere statistikker for, hvor i verden iPhone, Android og Symbian er populære til at gå på nettet med.

Kilde: Royal Pingdom

Seneste nyt om iPhone

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. Redaktionen har holdt fast i temaet. 2/12/2010 blev sagen bragt videre med en historie med fokus på Video: Android-model med dual-core tager kampen op mod iPhone 4Klik her og læs historien.. Seneste tidende om temaet kan du læse her..