Nu kan du downloade CIA’s hidtil hemmelige UFO-filer
Hvad går den amerikanske regering egentlig og gemmer på, når det gælder UFO’er? Hvis de da gemmer noget. Det er der naturligvis mange, der mener.
Er du UFO-entusiast, så er der godt nyt, for hidtil hemmelighedstemplede CIA-filer om UFO’er er nemlig frigivet.
Tophemmelige dokumenter fra CIA om UFO’er offentliggjort
The Black Vault giver nu mulighed for, at man kan downloade et stort arkiv med PDF’er fra CIA omhandlende Unidentified Aerial Phenomena, som CIA omtaler fænomenet. De her filer går tilbage til 80’erne.
The Black Vaults stifter, John Greenewald Jr., siger i et interview, at de cirka 10.000 gange har bedt om aktindsigt (Freedom of Information Act) i for at få fat i alle de tilgængelige dokumenter.
Han modtog efter mange år en stor kasse med tusindvis af dokumenter, som han har scannet en efter en, forklarer han videre.
Så er du interesseret i at få indblik i, om der findes UFO’er og rumvæsener, så er det bare med at få dokumenterne downloadet og på med læsebrillerne… Du finder dokumenterne her.
Der er dog ingen info om, hvorvidt vi kan forvente, at alle UFO-dokumenter er gjort tilgængelige, eller om myndighederne har tilbageholdt de mest interessante informationer.
Se også: Nyheder om IT, tele og tech