Test: Batteritid, skærm og kamera vil få mig til at købe iPhone 13

iPhone 13 Pro Max har vist sig at være en rigtig interessant opgradering og er værd at skifte sin 12'er ud for. Test af iPhone 13 Pro Max.

Test: Batteritid, skærm og kamera vil få mig til at købe iPhone 13

Umiddelbart ligner det en ret svag opdatering af iPhone, når man kigger på iPhone 13 Pro Max, men den gemmer faktisk på et par så tilpas gode opdateringer, at jeg er på nippet til at anbefale et køb af den, selv hvis man har en iPhone 12 Pro Max. Test af iPhone 13 Pro Max.

Test af iPhone 13 Pro Max

Batteritiden er markant bedre

Først og fremmest er batteritiden markant bedre. Batterikapaciteten er 15 procent større end på 12 Pro Max, men sammen med A15 Bionic-processoren opleves batteritiden betydeligt længere i praksis. Det er altså skønt. Det er dog brandærgeligt, at det skal tage så lang tid at lade batteriet op.

Jeg har vænnet mig til fuld opladning af selv kraftigere batterier på under en time – nu skal jeg vente tæt på to timer på en fuld opladning. Bruger man en standardoplader fra tidligere iPhone-modeller, så vil det tage tæt på fire timer at lade op.

iphone 13 pro max test teaser

Se også: Telefoner med lang batteritid

Klart bedste kamera i en iPhone

Så er der kameraet. Først og fremmest giver den større lysfølsomhed bedre billeder og Lidar-sensoren sikrer virkelig hurtig fokusering. Makro-billeder bliver meget flottere end tidligere på en iPhone – nu kan man gå så tæt på som to centimer mod tidligere syv. Det giver en stor forskel – og skarpheden er stadig virkelig flot.

Til video er der også godt nyt. iPhone 13 Pro Max (også 13 Pro) har ProRes-funktion, der giver virkelighedstro farve­gengivelse og lav komprimering. Man kan altså optage, redigere og levere indhold i høj kvalitet.

Cinematic Mode, også kaldet for Filmisk funktion, gør det muligt rigtig let at skifte fokus fra forgrund til baggrund og omvendt, hvilket giver en flot effekt. Du kan læse vores fulde test af iPhone 13 Pro Max og se en masse billeder taget med telefonen.

Se også: Telefoner med bedste kamera

Skarpere og mere behagelig skærm

Skærmen kan også være en faktor for nogen. Det er de 120 H refresh rate, der fanger interessen. Det er en automatisk tilpasset skærmfrekvens, som tilpasses til indholdet på skærmen, fra 10 Hz og op til 120 Hz.

Det er godt i forhold til batteriforbrug og det giver en markant forskel i brugeroplevelsen på iPhone at gå fra 60 til 120 Hz. Skærmbilledet er ganske enkelt bare bedre og mere behageligt at kigge på i lang tid.

Se også: Telefoner med bedste skærm

De andre ting ved det gamle

Det er tre væsentlige punkter, som Apple har sat ind på. De fleste af de andre ting er ellers ved det gamle. Så hurtig og velkendt brugerflade, men også samme dårlige antennekvalitet som altid. Lige siden 2009, hvor den første iPhone kom, har Apple insisteret på at nedprioritere antennekvaliteten.

Det er irriterende for brugerne, der gerne vil være online mest muligt. Det betyder også, at batteritiden ikke er helt så god som den kunne have været. Ydeevnen påvirkes også, når telefonen bruger mere krudt på at pinge efter mobilsignalet. Det hjælper så på det, at A15 Bionic processoren er så kraftfuld, at de fleste ikke vil opleve det som et problem.

En sidste ting, man skal være opmærksom på, er, at den er blevet noget tungere. Den vejer 240 gram mod 228 gram med 12 Pro Max.

Konklusion

For en gangs skyld kan jeg faktisk anbefale at man skifte selv sin iPhone 12’er, også Pro Max, ud med den nye 13 Pro Max. Apple har ganske enkelt forbedret 13 Pro Max på tre super vigtige punkter og gjort telefonen til et markant fremskridt i forhold til nogen tidligere model.

Prisen fra 9.799 kroner er naturligvis heftig nok, men den er ikke mere heftig end hvad den har været siden iPhone Xs Max, der kom i 2018.

Se også: Test af iPhone

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 29/9/2021 blev sagen bragt videre med sagen; Apple: Alle apps kan benytte iPhone 13’s 120 Hz refresh rate – Læs her. Seneste nyheder om iPhone kan du læse her..