Samsung Galaxy Ring kan ikke repareres

Samsung Galaxy Ring - den nye fingerring fra Samsung - kan overhovedet ikke repareres. Uret er et af flere nye produkter, som slet ikke kan repareres.

Samsung Galaxy Ring kan ikke repareres

Firmaet iFixit, som guider forbrugere til selv at reparere deres forbrugerelektronik, har pillet en Samsung Galaxy Ring fra hinanden – og dommen er klar.

Hvis ens Galaxy Ring går i stykker, eller hvis batteriet løber tør, er fingerringen helt ubrugelig. Det er helt enkelt ikke muligt at skifte batteriet på Samsungs smarte ring uden at ødelægge hele enheden. Resten af komponenterne er loddet, så det er også stort set en umulig opgave at reparere dem.

Skal man pille Galaxy Ring fra hinanden, er man nødt til at smelte laget af epoxy, der er inde i ringen, og derefter fjerne det med noget tyndt og spidst.

Se også: Salget af smartphones i Europa går frem – Samsung er størst

Tæt pakket med komponenter

iFixit har også delt en CT-scanning af Samsung Galaxy Ring, hvor man tydeligt kan se, hvad ringen indeholder af indvendige komponenter.

Det er noget af et kunststykke at få plads til alle de små komponenter i så lille en ring, men det er samtidig også det, der spænder ben for at reparere uret, idet alt er loddet fast. Det gør reparationer mere eller mindre umulige.

Samsung Galaxy Ring har en chip fra norske Nordic Semiconductor, som består af to Arm Cortex-M33-kerner med 512 KB RAM, 1 MB lagring samt understøttelse af Bluetooth 5.4. Der er også en lille bitte trådløs kobberspole, et batteri, en NFC-chip og en antenne til trådløs kommunikation mellem ringen og den tilsluttede smartphone.

Det interessante er, at kobberspolen i Samsung Galaxy Ring ikke er loddet til printpladen, som det er tilfældet i andre smarte ringe. I stedet har man valgt en mere reparationsvenlig løsning, hvor spolen er klemt fast. Men i og med at printkortet ligger indlejret i ringens ramme, kan man alligevel ikke reparere noget uden at ødelægge ringen.

Gadgets er ikke til at reparere

Selv om der i EU er øget opmærksomhed på cirkulær økonomi, forlænget levetid af vores forbrugerelektronik og genbrug af udtjente produkter, er det, som om techbranchen bevæger sig lidt i den modsatte retning for tiden.

Samsung Galaxy Ring er nemlig ikke det eneste nye produkt, der er umuligt at reparere. Googles nye Pixel Watch 3-smartwatch kan heller ikke repareres og må derfor ombyttes ved tilfælde af en skade.

OnePlus’ nye mellemklassetelefon, Nord 4, har et nyt 7,99 millimeter tyndt unibody-design i metal, som også er utrolig svært at reparere.

Se også: Apple og Samsung har de mest tilfredse mobilkunder