Samsung Galaxy S4 smadrer HTC One, LG Nexus 4 og iPhone 5 i benchmark-test

Samsung Galaxy S4 var lidt en skuffelse i manges øjne, men den sætter i hvert fald konkurrenterne på plads i ny benchmark-test.

Samsung Galaxy S4 smadrer HTC One, LG Nexus 4 og iPhone 5 i benchmark-test

Samsung Galaxy S4 blev lanceret i sidste uge og fik en blandet modtagelse. Men hvordan står den i forhold til konkurrenterne? Det satte Primate Labs sig for at undersøge i en række benchmark med Geekbench 2 overfor HTC One, LG Nexus 4, Samsung Galaxy S III, BlackBerry Z10 og iPhone 5.

Resultatet var ganske slående og klart til Samsung Galaxy S4’s fordel. Den scorede 3.163 points, mens HTC One scorede 2.687 points.

På tredjepladsen kom Nexus 4 med 2.040 points, mens Galaxy S III scorede 1.717 point. Og først nu kommer til iPhone med kun 1.596 points, næsten det halve af Samsung Galaxy S4.

BlackBerry Z10 landede sidst med 1.480 points.

Benchmark-testen af Galaxy S4 blev udført med Snapdragon 600-processoren med 1,9 Ghz quad core-processor.

Resultatet er også meget sigende for, hvor hurtig udviklingen går i smartphone-markedet. På under et år er der sket en stor udvikling, når man sammenligner resultatet med Samsung Galaxy S4 og Galaxy S III.

Det er ærgerligt, at Primate Labs ikke fik Sony Xperia Z med i testen, det havde været interessant at se den i direkte kamp med de nyeste Android-konkurrenter.
Kilde.

Videre om temaet

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 18/3/2013 fulgte vi op med artiklen om Køb Samsung Galaxy S3 i stedet for Galaxy S4 – Forstættelsen om temaet kan læses her. Seneste nyheder om Samsung Galaxy ser du her..