Sådan sikrer du dine persondata
Der er mange ting, man kan bekymre sig over, når det gælder ens færdsel på internettet. Hvor meget ved internettet egentlig om en? Hvilke digitale spor efterlader jeg hele tiden, som andre kan bruge til at lære mig bedre at kende for at hente økonomisk gevinst?
Men der er også mere lavpraktiske ting, man skal være opmærksom på og som du selv kan tænke over for at sikre dine persondata. I forbindelse med en undersøgelse om danskernes bekymringer for deres persondata, har Eniro samlet en række vel egentlig ganske lavpraktiske råd sammen, så du relativt enkelt bedre kan sikre dine persondata uden at gøre de helt store anstrengelser.
Se også: De største sikkerhedsproblemer ved smartwatch
Vær kritisk over for alle websider, der beder dig om personlige oplysninger
Se også: Det skal du vide om sikkerhed og misbrug ved kontaktløs Dankort
Oplys aldrig dit CPR-nummer eller personlige kodeord
Dette gælder også i e-mails – hverken din bank eller myndighederne vil nogensinde bede dig oplyse persondata eller kodeord i en e-mail.
Sørg for at have sikre kodeord på alle dine mailkonti og online-profiler
Sikre kodeord består af mindst otte tegn – og både bogstaver og tal. Brug ikke din fødselsdato, dit navn eller dine børns navne. Og sørg for at have forskellige kodeord til forskellige websteder.
Se også: Her finder du de billigste mobilabonnementer
Brug antivirus, firewall og krypterede forbindelser
Sørg for, at de enheder, du er online fra, har opdaterede sikkerhedsprogrammer, og at din trådløse router o.l. er krypteret.
Stop deling af dine data, hvis du vil være helt hemmelig
Hvis du vil være så hemmelig som muligt, skal du både bede om navne- og adressebeskyttelse hos kommunen eller borger.dk, hvilket med visse forbehold stopper udlevering af data fra CPR-registret, og om hemmeligt nummer hos dit teleselskab, hvilket stopper dine data fra at komme på Krak og lignende tjenester. Overvej dog også, om du virkelig vil gøre dig så hemmelig, eller om der ikke også kan være en fordel i at kunne blive fundet