Sony USB Type-C flash drive velegnet til at udvide pladsen på din smartphone

Sonys nye USB Type-C tilbehør, USB Gen 3.1 Gen1 CA1 flash drive, giver mulighed for hurtig ekstra hukommelse til ens smartphone med 130 Mbit/s.

Sony USB Type-C flash drive velegnet til at udvide pladsen på din smartphone

Så er USB Type-C her for alvor med alle sine fordele. Du kan lynoplade og vende kablerne som du vil, blandt andet.

Du har sikkert allerede investeret i en bunke kabler, hvis din nyeste telefon eller bærbare har åbnet døren til den nye USB Type-C-verden. Men kabler er kun en del af løsningen. Du kan få adgang til bunkevis af ekstra hukommelse til din nye smartphone med Sonys nye USB Type-C tilbehør, USB Type-C flash drive.

Se også: Priser på de bedste Sony mobiler

Hurtig USB Type-C flash drive

Sonys USB Type-C flash drive hedder noget kringlet ‘USB Gen 3.1 Gen1 CA1 flash drive’ og giver en Type-C forbindelse i den ene ende og en Type-A forbindelse i den anden. Princippet er det samme som de dobbelte hybrid flash drives, der har en Type-A forbindelse og en micro-USB forbindelse, men altså bare med den helt nye hurtige standard lige klar til at kaste sig over.

Sonys nye USB Gen 3.1 Gen1 CA1 flash drive kan læse med 130 Mbit/s.

 

Ingen pris klar endnu for Sony USB Gen 3.1 Gen1 CA1 flash drive

Vi ved ikke noget om prisen endnu fra Sonys side, men siden det stadig er så ny en standard med USB Type-C, må vi forvente, at den havner lidt højere end de micro-USB hybrid-drives, der er på markedet.

Og du kan investere i CA1 fra næste måned i tre forskellige versioner med henholdsvis 16, 32 eller 64 GB. Så mangler vi bare nogle gode transportable powerbanks.

Se også: Nyheder om tilbehør