iPad Pro: 3 gode tegne-apps til Apple Pencil, der ikke er Photoshop

iPad Pro kommer for alvor til sin ret med Apple Pencil og de rigtige tegne-apps. Se tre af de bedste tegne-apps til iPad Pro.

iPad Pro: 3 gode tegne-apps til Apple Pencil, der ikke er Photoshop

Hvis du har kunstneriske tendenser, er Apple Pencil til 99 dollar et perfekt tilbehør til din iPad Pro. Denne pen, der ikke er en stylus, kan få din indre kreative jeg frem på skærmen.

Men selvom Apple Pencil har funktioner, der gør den i stand til at mærke, hvor hårdt du trykker, samt forstå vinkel og retning på, hvordan du holder pennen, så skal du jo have et sted at tegne. Her er tre gode tegne-apps til iPad Pro, der understøtter Apple Pencil.

Se også: Find de bedste priser på iPad Pro

 

Paper til iPad Pro (gratis)

Dette er en sketch-app til iPad Pro, der er gratis. Med appen kan du tage noter skrive eller tegne på billeder, du henter ind eller bare tegne frit fra leveren.

Det er FiftyThree, der står bag appen, og den kommer med en lang række diagrammer og skemaer, du kan begynde med. Tegnemæssigt er der mange forskellige ting at vælge imellem – blyant, pen, pensel, marker og så videre. Du kan også vælge helt dine egne farver med appens palet.

paper ipad pro tegne app pencil

Se også: Test af iPad Pro

 

Forge til iPad Pro (gratis, in-app-køb)

Denne app er også gratis, og her får du blæk, pensel, airbrush og blyant som muligheder for at tegne. Det bedste ved Forge er, at den er bygget på et iterativt design, hvilket gør den helt perfekt at lave storyboards med.

Du kan let kopiere tegninger og sætte dem ind på et nyt lærred eller side om side. Du kan få overblik over det hele med et tryk på en knap.

forge ipad pro tegne app pencil

Se også: Test af iPad Pro

 

Procreate til iPad Pro (49 kroner)

Procreate til iPad Pro er en meget rost tegne-app og det bedste man kommer til et alternativ til Photoshop til mobilen.

Her kan du arbejde i lag, og du har redskaber, der lader dig lave kurver i billederne, vrider og vende på tingene og på mange andre måder manipulere dine billeder. Appen har fået næsten 5.000 anmeldelser og fem stjerner i vurdering, så vi tænker, at den er pengene værd.

På nuværende tidspunkt kan du få Apple Pencil for 829 kroner på deres hjemmeside og du kan købe en pakke med 4 spidser til 159 kroner. iPad Pro 9,7 tommer versionen koster fra 5.299 kroner, mens iPad Pro med 12,2 tommer koster fra 6.699 kroner.

procreate ipad pro bedste tegne app til ipad pro pencil

 

Se også: Test af apps