Telebranchens overskud reduceret med 50 procent på blot ét år
Energistyrelsens “Økonomiske nøgletal for telebranchen”, viser, at den danske telebranche nærmest har fået reduceret overskuddet med mere end 50 procent det seneste år.
Se også: Billig mobilabonnementer
Overskud faldet fra 5,1 til 2,4 milliarder
Omsætningen var i 2015 på 39,3 milliarder kroner mod 40,1 milliarder i 2014, men det samlede overskud er faldet fra 5,1 milliarder kroner til 2,4 milliarder kroner.
Tidligere lå overskudsgraden, som er vigtig at have så høj som mulig for at være attraktiv over for investorer, på 10 procent men i 2015 var den blot på 6 procent.
Se også: Mobilabonnementer med meget data
Lille fremgang i investeringslysten
Samfundet kan dog glæde sig over, at teleselskabernes investeringer endelig er begyndt at stige lidt og at der i 2015 kom 400 nye fuldtidsstillinger til.
Dermed skulle der være 13.500 fuldtidsansatte i den danske telebranche.
Se også: Teleselskaber med bedst kundeservice
Teleindustrien: Regeringen må træde til
Jakob Willer, direktør for telebranchens organisation, Teleindustrien, udtrykker over for business.dk bekymring over den faldende omsætning og ikke mindst det voldsomme fald i overskuddet.
Han hæfter sig også ved, at investeringerne kun er en tredjedel af, hvad de var for otte år siden, og det er bekymrende, slår han fast.
Regeringen bør kigge på de omkostninger, teleselskaberne har ved at investere i netværkene.
Se også: Sammenlign priser på populære mobiltelefoner
Analytiker: Branchen er i krise
Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, siger til business.dk, at det voldsomme fald på overskuddet er en katastrofe og at telebranchen er i krise.
Han kan ikke se, det ændrer sig i nær fremtid, slår han fast.
Se også: Nyheder om telebranchen