Endnu en ting på listen over OnePlus 5-minusser

OnePlus 5 har fået den del kritik for irriterende problemer og nu er der så kommet et nyt problem på listen - forvrængning af lyd ved optagelser.

Endnu en ting på listen over OnePlus 5-minusser

Det lød så godt alt sammen, inden OnePlus 5 kom på markedet. Men nu, hvor den har været ude en tid, og kunderne har haft mulighed for at studere den lidt nærmere, så dukker den ene ting efter den anden op, der kan drive enhver til vanvid.

Problemer med OnePlus 5

Inden lanceringen lod det til, at iPhone-designet var det største problem ved OnePlus 5. Det er også et problem, men ikke bare ud fra et udseendemæssigt perspektiv. Design-rip-offet har nemlig givet OnePlus 5 problemer med skærmen, der derfor ikke er til at scrolle ordentligt på.

Det rigtigt kedelige ved det problem er, at det muligvis ikke bliver ordnet, så man bare må leve med det.

Næste problem, vi kan nævne, er kameraet. Det blev præsenteret som værende på niveau med iPhone 7 Plus, hvilket ikke helt stemmer overens med virkeligheden. Så hørte vi om snyderi i en benchmark test med efterfølgende kritik blandt andet fra topfolk fra Google.

Se også: Billig pris på OnePlus 5 

 

Forvrænget lyd ved optagelser

Og som det nyeste punkt på minuslisten for OnePlus 5 kommer en ting, der i den grad kan sætte en kæp i hjulet for dig. Denne gang handler det om lyd, når du optager. Det viser sig nemlig, at lyden bliver forvrænget, hvis du holder telefonen forkert, når du optager med mobilen.

Der, hvor det bliver helt skørt, er, at det faktisk er det samme, som giver problemer med skærmen, der også giver lydproblemer. Har du bunden mod venstre, når du holder telefonen horisontalt, er der ingen problemer med lyden, men vender du den om, tilpasser højtalerne sig ikke.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 5

Lydproblemer kan fixe med softwareopdatering

Den gode nyhed er, at dette problem kan ordnes med en softwareopdatering i modsætning til skærmens dårlige scrolling effekt. OnePlus har allerede bekræftet, at dette problem bliver ordnet i næste softwareopdatering, dog sagde de ikke, hvornår det sker.

Det er sådan, at de ældre modeller OnePlus 3 og 3T har samme problem, men det vides ikke, om de også får en opdatering, der ordner det.

Se også: Nyheder om OnePlus 5

Mere til historien

Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 4/7/2017 kom der nyt i sagen med nyheden om Derfor kan du opleve problemer med at scrolle på skærmen på OnePlus 5 – Læs videre her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..