Derfor kan du opleve problemer med at scrolle på skærmen på OnePlus 5

Oplever du problemer med at scrolle på din OnePlus 5, er det fordi OnePlus stillede sig tilfreds med en ikke god nok skærm.

Derfor kan du opleve problemer med at scrolle på skærmen på OnePlus 5

Flere ejere af den splinternye OnePlus 5 har rapporteret problemer med skærmen, hvor scrollningen har været ustabil. Nu har OnePlus svaret, at der ikke er noget galt med skærmen, og at den usikre scrollning er helt normal. Det fik os til at løfte lidt på øjenbrynet, men faktisk fortalte OnePlus sandheden, bare ikke hele sandheden.

Se også: Pris OnePlus 5

Skærmen er vendt om på OnePlus 5

Problemet ligger nemlig i, at OnePlus bestemte sig for at kopiere iPhone 7 Plus-designet. Det kedelige ved det hele er, at der ikke er noget at gøre ved det. Skærmen er nemlig inverteret, altså vendt om, har nærmere undersøgelser vist, og når den er det, så bliver scollningen sådan. Ser man nærmere på koden i OnePlus 5, ser man også, at selskabet har ordnet 180 graders inverteringen af skærmen med software.

Det, man så kan undre sig over, er, hvorfor skærmen overhovedet skal vendes om. Hovedårsagen ligger som sagt i, at OnePlus valgte at kopiere iPhone 7 Plus’ design og sætte et dual kamera ind samme sted. Også antennen har et design meget lig iPhone 7 Plus. Konsekvenserne af dette var en anden placering af chippen, der styrer skærmen. Den havnede i bunden af telefonen, og det ordnede OnePlus ved at montere skærmen på hovedet.

Se også: Test af OnePlus 5

 

Kunne have valgt en bedre løsning

Det lidt skøre ved dette er, at OnePlus kunne have undgået de problemer, der nu er med skærmene ved at bestille skærme med et andet design fra Samsung.

Det valgte de ikke at gøre, men i stedet for gøre det, de ellers siger, de ikke gør, nemlig at stille sig tilfreds. Tilfreds med en skærm, der ikke er optimal, men derimod er den samme som i OnePlus 3T.

Se også: Guide til OnePlus 5

 

OnePlus 5 skærmen er dårligere end den på OnePlus 3T

Den detalje blev afsløret lige efter lanceringen af OnePlus 5, hvor GSMArena fandt frem til den kendsgerning. Samtidig betyder det, at der ikke er nogen forbedringer på skærmen i forhold til den ældre model. Tværtimod. Faktisk har OnePlus 5 mindre maximum display, og DCI-P3 farveskalaen er ren software.

Endelig har tests vist, at skærmen ikke er lige så god som OnePlus 3T i solskin. Samlet set bliver listen over minusser ved OnePlus 5 længere og længere.

Se også: Nyheder om OnePlus 5

 

Efterfølgende nyt om sagen

Sagens videre forløb om emnet. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 30/6/2017 fulgte redaktionen op med nyheden om iOS 11 giver mulighed for tastatur til én håndKlik her for at åbne artiklen.. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..