Salget af smartphones falder i Kina – Huawei topper salgslisterne
Analyseselskabet Canalys er kommet frem til, at salget af smartphones er faldet med 3 procent i Kina i andet kvartal af 2017. Dermed blev der kun solgt 113 millioner telefoner, selvom der har været fremgang de forrige seks kvartaler i træk.
GfK, et andet analyseselskab giver os nogle lidt andre tal, der viser, at der blev solgt 110 ,1 millioner enheder i andet kvartal, hvilket ifølge dem er status quo i forhold til kvartalet inden. De mener, at det kinesiske marked er ved at være mættet. GfK spår dog, at det totale antal solgte smartphones i Kina vil ramme 461 millioner i 2017, hvilket betyder en vækst på 2 procent i forhold til året før.
Ser vi på et andet stort marked, det indiske, er det marked vokset med 14 procent i andet kvartal af 2017 ifølge GfK.
Se også: Billige smartphones
Huawei klarer sig bedst i Kina
Hvem er det så, der sælger bedst? Canalys udråber Huawei til vinderne med over 23 millioner solgte enheder. Det betyder, at de har toppet salget to kvartaler i træk. Oppo klarer sig også godt med over 21 millioner solgte enheder. Set i forhold til samme periode sidste år er det en stigning på 37 procent, hvilket må siges at være flot. På tredjepladsen finder vi Vivo med et salg på over 16 millioner.
Det betyder til gengæld, at de mister terræn i forhold til konkurrenterne i dette kvartal.
Se også: Mobilpriser – sammenlign inden du køber
Apple taber terræn
Xiaomi er også interessante i sammenhængen, for de har overtaget fjerdepladsen fra Apple. Xiaomi solgte over 15 millioner enheder, hvilket er en stigning på 60 procent i forhold til sidste år. Det store marked for Xiaomi er onlinesalget, hvor selskabet ligger foran konkurrenterne.
Ud af de ti førende producenter, var der fem, der gik tilbage i forhold til samme periode året før. Blandt dem Apple, Meizu og Samsung.
Analytiker Hattie He fra Canalys R peger på et vigtigt punkt, hvis man som producent vil have succes i Kina. Det er, at man skal nå ud på flere kanaler. Konkurrencen på det kinesiske marked er blevet hårdere på både online og offline kanaler, så skal man sælge telefoner, skal man satse bredt. Netop Huawei og Xiaomi er stærke online og satser stort på at udvikle deres offline kanaler, derfor står de stærkt. Producenter som Oppo og Vivo mærker presset fra Redmi og Honor i mellemsegmentet, og lykkes det ikke at etablere sig online, kan det blive en hård tid.
Se også: Anmeldelser af smartphones