iOS 11 retter dødirriterende wifi-fejl
At forbinde til et offentligt Wi-Fi-netværk, blot for at kunne konstatere, at det ikke var det gratis internet, du troede det var – det er nok noget, de fleste har prøvet. Som standard vil din iPhone eller iPad prøve at forbinde til dette netværk, så snart den er inden for rækkevidde, med mindre du går ind og fjerner netværket manuelt.
Med iOS 11 ændrer dette sig endelig. Så du ikke længere ender i frustration, når du leder efter Wi-Fi.
Se også: Nye funktioner i iOS 11
iOS 11 giver mere pålidelig wifi-oplevelse
Vi er fremme ved iOS 11 beta 4 og denne funktion har været med siden beta 2, der kom for nogle uger siden. Vi har dog ikke hørt så meget om den, for det er ikke af den slags, man straks lægger mærke til. Apple fravalgte også at præsentere den ved WWDC 2017, så du skal være lidt af en Wi-Fi-nørd for at opdage den.
Det nye er simpelthen, at iOS 11 skipper netværket totalt, hvis det tidligere har vist sig at være upålideligt. Vi kender endnu ikke kriterierne, som iOS 11 bruger for at bestemme, om et netværk er upålideligt eller ej, eller om funktionen altid fungerer. Hele pointen er at klare et internetproblem, inden du overhovedet har opdaget, at du har et problem.
Se også: Sammenlign priser på iPhone 7
Hvornår ruller iOS 11 ud til alle?
Indtil iOS 11 rulles ud til alle, må du stadig gå ind og fjerne alle ubrugelige Wi-Fi-netværk, for at slippe for frustrationerne. Det forventes at iOS 11 ruller ud til alle umiddelbart efter de nye iPhones er blevet præenteret til september eller oktober. Du kan se her, hvilke iPhones der får iOS 11.
Se også: Nyheder om iOS 11