apple logo

iOS 11 – her er de nye funktioner og muligheder

iOS 11 bliver præsenteret her til aften af Apple og Apple viser hermed, hvad de er i stand til at byde brugerne på, når det gælder brugeroplevelse og brugerflade til mobiltelefoner. Den nyeste version af brugerfladen til iPhone, iPad og iPod Touch bliver præsenteret på WWDC 2017 eller World Wide Developer Conference, som den store udvikler konference hedder i sin fulde længde.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

86 procent af Apples brugere kører i dag med iOS 10 og forventningerne til iOS 11 er derfor store. Tim Cook henviser til, at det kun er 7 procent af brugerne, der benytter sig af den nyeste Android version.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

iOS 11 – oversigt til nye funktioner og muligheder

 

App Store har rundt 180 milliarder downloads og Apple har udbetalt 70 milliarder dollars til udviklerne. Så der er godt gang i App Store og i dag fortæller Apple så, at de har opgraderet App Store, der blandt andet giver bedre oversigt til helt nye apps og der er også kommet det, der skulle være en bedre spil-sektion.

App Store bliver nu også bygget op som en slags sted, hvor man skal browse rundt og gå mere på opdagelse efter nye apps og programmer.

Apple Music giver fremover mulighed for at se, hvad ens venner lytter til – ligesom Spotify. Udviklere får adgang til en ny Apple Music API Kit.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

Apple Kort med Forstyr ikke-funktion

Apple Kort kommer nu med detaljerede kort i indkøbscentre, primært i USA, men også Berlin, Hong Kong, London og et par byer i Canada er med her. Mere interessant er Apple Car, der nu kommer med en forstyr-ikke-funktion – med den slået til er skærmen bare helt sort. Modtager man en besked, når man kører, kan man sætte Beskeder op til automatisk at sende en besked om at man kører og ikke kan svare.

Med iOS 11 vil Apple Car bruger både bluetooth og wifi til at regne ud, når man sætter sig ind i bilen.

Smartere kontrolcenter, låsskærm og notifikationer

Kontrolcenteret var i iOS 10 fordelt på to sider, men nu er Apple klar med den på kun 1 side i iOS 11 og Låsskærmen og Notifikationscenteret har også fået en mindre opgradering og er reelt to sider af samme sag med iOS 11.

Swiper man op på låsskærmen, kan man se alle en notifikationer for eksempel.

Beskeder i iOS 11 har fået en ny mappe og synkroniserer alle ens beskeder og samtaler på tværs af enheder.

Kameraet i iOS 11

Kameraet i iOS 11 er blevet forbedret med nye redigeringsmuligheder og bedre komprimering med HEVC, men ellers ikke så meget nyt på front. Der kommer lidt nye funktioner til Live Photo med “bounce” og “Long Exposure”

 

Smartere Siri

Siri kommer nu også med en herrestemme og begge stemmevarianter af Siri skulle nu kunne udtrykke sig mere præcist og nuanceret. Siri vil også kunne oversætte mellem sprog: Engelsk, kinesisk, spansk, fransk, tysk og italiensk. Siri bliver også bedre til at forstå den enkelte brugers vaner og interesser og vil synkronisere denne viden på tværs af enheder – men høj sikkerhed, lover Apple.

Apple Pay i iOS 11

Apple Pay har vokseværk i USA og vil være tilgængelig hos 50 procent af alle forhandlere i USA i år. Samtidig er Apple Pay også blevet smartere for almindelige brugere, da den integreres direkte i Besked-appen. Denne mulighed kommer både til iOS og Apple Watch. Med Apple Pay vil man dermed kunne betale på samme måde som private i dag kan betale med MobilePay.

 

iOS 11 byder op store nyheder

iOS 11 ventes at komme med nogle ret store opgraderinger, da den bliver søsat til efteråret sammen med iPhone 8 / iPhone X / iPhone Edition eller hvad den næste iPhone nu kommer til at hedde. iPhone 8, som vi vælger at kalde den her, ventes at komme med nogle store nyheder og de bør derfor blive bakket op af nogle store software-nyheder også. Nyheder, som også til dels kan komme de andre iPhones til gode, men formentlig vil de mest interessante nyheder være forbeholdt iPhone 8 og dens nyheder på hardware-fronten.

Se også: Sammenlign priser på iPhone

I aften ventes det også, at Apple lancerer en Siri-højtaler, der grundlæggende vil fungere lige som Amazon Echo og Google Home og altså være en højtaler med den digitale stemmeassistent Siri, som man kan tale til og komme med kommandoer til. Det bliver interessant at se, om iOS 11 bliver en essentiel del af det koncept.