Microsoft HoloLens klar i Danmark 1. december – se pris

Microsoft HoloLens kommer nu endelig til Danmark fra den 1. december 2017 - Mixed Reality produktet er primært til erhverv.

Microsoft HoloLens klar i Danmark 1. december – se pris

Microsoft HoloLens er er klar på det danske marked fra den 1. december og dermed vil også danske virksomheder kunne benytte den nye Mixed Reality-brille til at skabe nye digitale forretninger  og services. Microsoft benyttede konferencen Future Decoded i London til at annoncere nyheden om den danske lancering af HoloLens.

Se også: Unity Studio første danske Microsoft HoloLens partner

 

Giver uanede muligheder for digital transformation

Microsoft HoloLens benytter teknologien Mixed Reality, som integrerer virtuelle elementer i den fysiske verden og i følge Microsoft selv er brillen et vigtigt redskab til at sikre digital transformation hos danske virksomheder.

”Computerteknologi har tidligere været begrænset til en skærm i et lukket rum, men næste udviklingstrin er gennem holografisk computing at integrere den fysiske og virtuelle verden. Det giver uanede muligheder for virksomheder til at drive digital transformation ved at optimere processor, udvikle produkter og træne medarbejdere,” siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Danmark.

Se også: Mobilabonnementer til erhverv

Sådan fungerer Microsoft HoloLens

Microsofts HoloLens er et headset, der kan vise hologrammer i den virkelige verden via et gennemsigtigt visir. Headsettet skanner rummet omkring brugeren via en række sensorer og 3D-kameraer. Herefter visualiseres 3D-modeller af forskellige produkter eller services, eksempelvis en stor pumpe eller en vindmølle, som kommer frem via brilleskærmen.

 

Danske virksomheder benytter HoloLens

Der findes allerede danske virksomheder, der benytter HoloLens, blandt andet Grundfos og Rambøll og Microsoft ser frem til at gøre produktet fuldt tilgængelig for alle danske virksomheder. “Jeg fornemmer i min dialog med danske virksomheder, at markedet er parat til at arbejde med og integrere Mixed Reality i produktionen,” lyder det fra Martin Thorning Hansen.

Se også: HoloLens version 2 klar i 2019

 

Pris for Microsoft HoloLens

Microsoft HoloLens kan forudbestilles gennem Microsoft Store fra 1. december 2017 til en startpris på 24.899 kroner – dermed er HoloLens endnu ikke et produkt for menigmand og det lader da også til, at Microsoft ind til videre sætter alle sejl ind på at sælge produktet til virksomheder

Se også: Nyheder om HoloLens