Næste generation af Microsofts HoloLens kommer først i 2019
Går du og venter på en billigere og mindre HoloLens, må du nok væbne dig med tålmodighed. Ifølge Engadget, der har oplysningerne fra den Microsoft-fokuserede nyhedsside Thurrott, har Microsoft valgt at arbejde på en mere trinvis udvikling, i stedet for en decideret opgradering.
Det betyder med andre ord, at det vil vare nogle år, inden vi får en ny HoloLens til den almindelige forbruger, da Microsoft siges at ville komme med den mere avancerede enhed en gang i 2019.
Se også: Pris for Microsoft HoloLens
Microsoft kan fokusere på HoloLens
For Microsoft gør det, at de kan bruge flere ressourcer på en enhed, der virkelig bliver et step opad for HoloLens-teknologien. Microsoft har ikke så meget konkurrence inden for Augmented Reality. De fleste andre førende inden for AR, så som Magic Leap, har endnu ikke produceret et wearable produkt, hvor Microsoft jo allerede har et fungerende på markedet, nemlig HoloLens.
Og selvom det er dyrt, så findes det at købe. Der er derfor ingen grund til at lancere et nyt produkt uden egentlige forbedringer, da der ikke er nogen konkurrenter.
Så selvom vi må vente på et nyt produkt, lader det til, at det produkt, der ender med at komme, bliver et kraftigt forbedret et af slagsen.
Se også: Nyheder om HoloLens