Ny antenne i iPhone 4S?

Interessante billeder af det, der ligner indmaden i en kommende iPhone 4S, afslører et muligt nyt antennedesign.

Ny antenne i iPhone 4S?

I en del måneder har der været talt om en iPhone 4S, osm hovedsagligt har været rygtet som værende en opgraderet udgave af den eksisterende iPhone 4. De fleste rygter har handlet om processoren, og at denne ville blive en A5 af slagsen.

Udover maskineriet har der også været spekuleret en del i antennen, og det er nu detaljer om dennes design, der igen tager en tur rundt i rygtemøllen.

Hjemmesiderne iPatchiPods og MacRumors er begge kommet i besiddelse af billeder, som kan være indmaden i den kommende iPhone 4S. På billederne kan man se rammen på enheden, som på et enkelt punkt adskiller sig fra den nuværende iPhone 4 ved kun at have ”hul” i bunden. I rammen skal der være gjort plads til den nye type antenne, der med den nye placering vil kunne opnå en bedre rækkevidde end den vi kender fra iPhone 4.

iphone 4s

En anden interessant detalje er stedet hvor hjemmeknappen plejer at sidde i iPhone 4. Her spekuleres det i om vi en denne kommende enhed får en fysisk knap eller om der bliver tale om en trykfølsom skærmknap, som vi kender det fra en del Android-telefoner.

Kilde: 9to5mac

Fortsættelse:

Redaktionen kunne ikke gøre andet end at følge op på fortællingen. Redaktionen fulgte op på sagen. 24/8/2011 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med historien om Apple skyder reklamer for iPhone 5 – Artiklen finder du her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.