Test af Sony Xperia XZ2 Premium – Klodset bamse med super skærm

Test af Sony Xperia XZ2 Premium er en stor bamse af en mobil med 16:9 format, men skærmen og videokameraet er fremragende.

Test af Sony Xperia XZ2 Premium – Klodset bamse med super skærm

Test af Sony Xperia XZ2 Premium: Den er lige kommet på det danske marked, men blev lanceret for et par måneder siden. Skærmen er fantastisk flot og videokameraet kan optage i 4K HDR, men designet appellerer ikke til alle. Læs vores test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium herunder.

Sony Xperia XZ2 Premium – bedømmelse

Design & Materiale: 6/10
Brugervenlighed: 7/10

Batterilevetid: 8/10
Skærm: 10/10
Kamera: 9/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 9/10
Spiloplevelse: 9/10
Antennekvalitet: 6/10
Samtalekvalitet: 7/10

Samlet karakter: 79/100

Se også: Bedste pris på Sony Xperia XZ2 Premium

Læs hele vores store test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium herunder. Men først nogle billeder, vi har taget af Xperia XZ2 Premium.

test anmeldelse sony xperia xz2 premium test anmeldelse sony xperia xz2 premium test anmeldelse sony xperia xz2 premium test anmeldelse sony xperia xz2 premium

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium

Herunder finder du vores store test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium, hvor vi kommer omkring en række af de vigtigste funktioner på en mobil og bedømmer kvaliteten af telefonen.

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – design

Sony Xperia XZ2 Premium er en stor og tung mobil. Den vejer 236 gram og er 80 millimeter bred. Det gør den noget klodset og selvfølgelig tung. Den er ellers bygget i fine materialer og ligger fint i hånden. Der er ikke plads til jackstik til høretelefoner og opladning sker via USB 3.1.

Se også: Telefoner med godt design

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – Brugervenlighed

Kan man se bort fra vægten, så er XZ2 Premium ret brugervenlig takket være 16:9 formatet på skærmen. Det gør nemlig, at telefonen er lettere at nå over alt på skærmen med kun en hånd. Brugerfladen er fint skruet sammen og selvom der er nogle Sony-apps med, så generer de ikke i det daglige.

XZ2 Premium har fået lidt kritik for at være glat og dermed ikke let at holde i hånden, men det synes jeg faktisk ikke er tilfældet. Der er plads til hukommelseskort, hvilket er godt, men det er lidt irriterende, at den ikke har 3,5 mm jackstik til mit headset.

Se også: Brugervenlige mobiltelefoner

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – Batterilevetid

Sony har altid været lidt nærige med batterikapacitet, men XZ2 Premiun har dog trods alt et 3.540 mAh batteri med lynopladning og trådløs opladning. Med tanke på vægten og størrelsen på mobilen kunne man godt forvente et batteri på mindst 4.000 mAh, men sådan blev det ikke.

Batteritiden er dog helt i orden til en dags brug ved aktivt brug af mobilen og det er, hvad vi er forvænt med på de fleste mobiltelefoner.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – Skærm

Skærmen er sammen med kameraet der, hvor Sony Xperia XZ2 Premium skiller sig ud og hvor Sony kan blære sig med, hvad de kan. Den er 5,8 tommer med 4K-opløsning, HDR10 og Sonys egne skærmteknologi Triluminos display og X-reality Engine og skærmtypen er LCD.

LCD plejer normalt at være AMOLED underlegen, men sammenlignet med Samsung Galaxy Note 9, der er kåret til at have verdens bedste skærm, så er skærmen på XZ2 Premium faktisk synligt bedre. Farverne er bedre og mere nuancerede og detaljerne er også skarpere optegnet.

Skærmen reagerer også godt på tryk og når man scroller. Alt i alt er det en forrygende flot skærm, Sony disker op med på XZ2 Premium. Du kan se vores video om skærmen på XZ2 Premium herunder:

Se også: Mobiltelefon med bedst skærm

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – Kamera

Det andet hovednummer på XZ2 Premium er kameraet – faktisk er det videokameraet. Der er dual kamera på telefonen, der tager gode og flotte billeder, også i mørke uden dog at kunne slå de bedste kameratelefoner. Det er 4K HDR videooptagelserne, der skiller den ud. XZ2 Premium kan optage i et format, der bruges af tv-stationer og med 4K + HDR kan man få virkelig flotte og skarpe optagelser. Det kræver dog, at man benytter billedbehandlingsprogram til efterfølgende at redigere videoerne, hvis man skal have en effekt ud af det.

test anmeldelse sony xperia xz2 premium

Her under kan du se en række billeder taget med Xperia XZ2 Premium i forskellige situationer.

Sony Xperia XZ2 Premium– test af kamera: Landskabsbillede. Landskabsbilleder klarer XZ2 Premium fint med flotte detaljer og farverne er gode og naturlige. Den håndterer mørke og lyse partier rigtig godt.

test kamera sony xperia xz2 premium landskab

 

Sony Xperia XZ2 Premium – test af kamera: Makrobillede. Med dual kamera kan man tage billeder med bokeh-effekt, men det bliver egentlig ikke bedre end på XZ2, der blot har et kamera, men software og en app til at give den slags effekter. Men udmærket sløring af baggrunden, mens figurerne står flot frem.

test kamera sony xperia xz2 premium makro

 

Sony Xperia XZ2 Premium – test af kamera: Mørke med fotolys. Kameraets indbyggede fotolys blev vi ikke bedste venner med. Lyset skydes ikke kraftigt nok af og der efterlades et lidt grumset aftryk på billedet.

test kamera sony xperia xz2 premium mørke fotolys

 

Sony Xperia XZ2 Premium – test af kamera: Mørke uden brug af fotolys. Rummet er meget mørkt, men figurerne står flot frem med skarpe detaljer og gode farver.

test kamera sony xperia xz2 premium mørke uden fotolys

 

Sony Xperia XZ2 Premium – test af kamera: Selfie. Selfies klarer Xperia XZ2 godt – den tager godt med lys ind og giver skarpe detaljer og korrekte farver.

test kamera sony xperia xz2 premium selfie

 

Sony Xperia XZ2 Premium – test af videokamera: Det helt store nummer på kameraet på Xperia XZ2 Premium er at den kan optage video i 4K HDR. Herunder kan du se, hvordan det tager sig ud, når man optager video med XZ2 Premium.

Se også: Mobiltelefoner med bedste kamera

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – Hastighed i brugerflade

Sony Xperia XZ2 Premium har Snapdragon 845 processor og 6 GB RAM og med Android 8.0 er mobilen rigtig hurtig at bladre rundt i – både i brugerfladen og når man åbner og kører apps.

Der er plads til hukommelseskort op til 512 GB og den indbyggede hukommelse er på 64 GB, men de 12 af dem går til styresystemet og Sonys egne tilføjelser.

Se også: Telefoner med hurtig brugerflade

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – Datahastighed

Sony XZ2 Premium har 4G Cat 18, hvilket giver åndssvagt hurtig 4G med 1,2 Gbit/s til download og 200 Mbit/s til upload. Ingen af de danske netværk opererer med så høje hastigheder, men du er i hvert fald sikret en lynende hurtig 4G-mobil de næste mange år med Xperia XZ2 Premium.

Se også: Telefoner med hurtig 4G

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – Spil

5,8 tommer er en udmærket størrelse at game på på mobiltelefoner og en mobil med Snapdragon 845 og & GB RAM + den flotte skærm på XZ2 Premium, får man en rigtig god gamer-mobil.

Lyden til spil er i øvrigt også god og det er dejligt, at Sony holder fast i at placere højtalerne, så man ikke dækker for dem med hænderne, når man spiller med telefonen i liggende tilstand.

Se også: Bedste mobiltelefon til spil

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – Antennekvalitet

Xperia XZ2 Premium har faktisk ikke den bedste antenne på papiret, det er ellers noget, Sony plejer at kunne være godt med på. XZ2 Premium har sar værdi på 1,13 W/kg, hvilket er højere end iPhone, der normalt har dårlig antenne.

Det betyder, at den kan drille lidt med opkoblingen til både tale og data, hvis man er i områder med dårlig mobildækning.

Se også: Mobiltelefoner med bedste antenne

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium– Samtalekvalitet

Sony Xperia XZ2 Premium har fin lydkvalitet og stabil mobilforbindelse både på tale og data i den periode, jeg tester den. Telefonen understøtter wifi calling og VoLTE, men ingen af de danske teleselskaber understøtter teknikkerne på lige netop Xperia XZ2 Premium, hvilket er nødvendigt, hvis man skal have forbedret lydkvaliteten med de teknikker.

Når jeg cykler og taler i mobil med mobilen i hånden og mod øret (altså uden brug af headset), så sorterer den faktisk susen og støj helt fint fra.

Se også: Mobiltelefoner der er gode at tale i

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – Pris

Sony Xperia XZ2 Premium har lige nu en bedste mindstepris hos teleselskaberne fra cirka 6.00 kroner med abonnement i 1 måned.

Se de bedste priser for Sony Xperia XZ2 Premium.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Sony Xperia XZ2 Premium er ikke så tosset en mobil, som man kunne tro med det design den har. Den er speciel, medgivet, men den er virkelig god på et par væsentlige punkter og særligt skærmen skal fremhæves. Jeg har testet mange telefoner gennem årene og kan man bare konstatere, at skærmen er umådelig vigtig for den oplevelse og det indtryk, en mobil giver.

Videokameraet er virkelig godt og kameraet ligeså og brugerfladen er hurtig og fint opbygget. Den burde dog også imponere mere end den gør på andre punkter, for eksempel burde batteriet være større med tanke på mobilens størrelse. Mange vil faktisk gerne have en tykkere mobil end den, de bruger i dag, hvis batteriet er derefter – godt 3.500 mAh batteri i en tyk og tung mobil som XZ2 Premium er dog alt for lidt.

Sony Xperia XZ2 Premium er faktisk rigtig god, men formatet vil ganske enkelt afskrække mange fra at købe den – ser du meget video på din mobil eller har du behov for at optage video i høj kvalitet og har evnerne til at efterredigere disse videoerne, så får du et fremragende videokamaera, der kan bruges til professionelt brug til en forholdsvis lav pris.

For:

  • Kameraet
  • Skærmen
  • Hurtig brugerflade

Mod:

  • Vægten
  • Formatet

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Premium – specifikationer og funktioner

  • Mål: 158 x 80 x 11,9 mm
  • Vægt: 236 gram
  • System: Android 8.0
  • Processor: Snapdragon 845, otte kerner (4×2,7 GHz og 4×1,7 GHz
  • Skærm: 5,8 tommer, 4K HDR med 3.840 x 2.160 pixel, skarphed på 765 ppi
  • RAM: 6 GB
  • Indbygget hukommelse: 64 GB, plads til hukommelseskort op til 512 GB
  • Batteri: 3.540 mAh med quick charge
  • Datahastighed: 1,2 Gbit/s (4G)
  • Kamera: 19 megapixel + 12, Predictive Hybrid Autofokus, fotolys, blænde F/1.8 og F/1.6.
  • Frontkamera: 13 megapixel, F/2.0
  • Video: 4K HDR, super slow motion med 960 fps
  • Tilslutninger: USB Type C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Test af Sony Xperia XZ2 Premium