Facebook gav uhindret adgang til brugerdata til Netflix, Microsoft og Amazon

Facebook er blevet afsløret i at give uhindret adgang til brugerdata virksomheder som Netflix, Spotify, Amazon og Microsoft.

Facebook gav uhindret adgang til brugerdata til Netflix, Microsoft og Amazon

Den ene afsløring og skandale efter den anden regner ned over Facebook, og det ser ikke ud til at være slut endnu. New York Times har en ny historie, der påstår, at Facebook har givet selskaber som Microsoft, Amazon, Spotify og Netflix uhindret adgang til brugerdata.

 

Facebook gav uhindret adgang til brugerdata til Spotify, Netflix, Amazon…

Avisen fortæller, at de har interviewet mere end 60 personer. Blandt dem finder vi tidligere medarbejdere hos Facebook, tidligere embedsmænd og forskellige eksperter i beskyttelse af privatliv. Derudover har de også gennemgået mere end 270 sider interne Facebook-dokumenter.

Konklusionen er, at Facebook har givet fri adgang til Netflix og Spotify, så tjenesterne har kunnet læse brugernes private beskeder, samt tilladt Amazon adgang til brugeres navne og kontaktinformation via deres venner. Netflix og Spotify har ganske vist afvist at have haft kendskab til de særlige tilladelser. Når det kommer til Microsoft, har selskabets søgemaskine Bing haft adgang til navnene på stort set alle Facebook-brugerens venner, uden at personerne har givet deres tilladelse.

Yahoo har fået adgang til venners posts, og det skulle være foregået så set som i sommer, altså efter den store dataskandale, Facebook blev afsløret i tilbage i marts.

Se også; Guide til de bedste mobiltelefoner

 

Aftale med 150 selskaber om at dele brugerdata

Ifølge New York Times har Facebook indgået aftale med mere end 150 selskaber om at dele data. Det gælder blandt andet bilproducenter, webbutikker, medieorganisationer og underholdningssider. Facebook har efter andre lignende skandaler dette år lovet, at de ikke længere deler data.

New York Times har dog opdaget flere af disse indgåede aftaler, der stadig er aktive.

I høringer under året har Facebook indrømmet, at de har håndteret visse partnerskaber på en dårlig måde og givet adgang til data, selv efter at de funktioner, der havde brug for det data, ikke længere fandtes.

Med andre ord kan man altså sige, at Facebook gav fri adgang til en masse brugerdata. At disse skandaler igen og igen rammer selskabet, tyder jo på, at Facebook ikke har tilstrækkelige midler til at beskytte brugernes data. Mark Zuckerberg prøver at mane til ro, men det ser ikke ud til at hjælpe meget.

 

Facebook afviser beskyldninger

I en mail til mobil.nu afviser Facebook beskyldningerne fra New York Times og kalder dem usande. De deler ikke brugeres private meddelelser til partnere uden deres vidende. Partnerfirmaer har kun fået adgang til brugeres private beskeder, hvis brugerne eksplicit har logget ind via Facebook for at kunne bruge partnerfirmaets messaging-feature.

“Vi mener, at der i dækningen af denne sag derfor er en misforståelse af, hvad “access” indebærer”, forklarer Facebook og slår fast, at der ikke været nogen tredjepart, der har læst private beskeder eller skrevet til venner uden brugernes tilladelse. Du kan læse mere om Facebook afvisning af de beskyldninger om deling af brugernes data.

Se også: Nyheder om Facebook