Android Q kan komme med desktop-mode

Android 10 Q ser ud til at komme med både dark mode og desktop mode funktion, så Android kan bruges til computerbrug.

Android Q kan komme med desktop-mode

Folkene bag XDA lader til at have fået fingrene i en intern version af Android Q. Den har de selvfølgelig givet sig til at undersøge og en af de ting, de har fundet frem, er en funktion, der måske endelig giver Android en dark mode, der gælder hele systemet. Det lyder jo godt, men der er flere nyheder på vej, hvis denne version bliver til virkelighed – Android Q kan blive den første Android-version med desktop-mode.

 

Android Q med desktop mode

En ny Developer Option hedder nemlig ”force desktop mode”.

Der er knap nogen oplysninger at finde om det her, men i beskrivelsen står: ”force experimental desktop mode on secondary displays”. Der kan dog være tale om en lignende funktion som den, Samsung prøvede med DeX-enheden eller EMUIs Easy Projection, hvis man skal gå efter funktionen navn.

For os lyder det som om, Google har udviklet en desktop mode til Android, så man ikke behøver en enhed som Samsung DeX for, men kan bruge den på en hvilken som helst Android-telefon, eller i det mindste en kompatibel model.

Se også: Priser på de mest populære Android mobiler

 

Hvad med Chrome OS?

Det er en rigtig god idé, men samtidig sender det lidt tvetydige signaler. Chrome OS er Googles computer-platform, og Android er til telefonerne. Der er sikkert mange, der godt kan bruge en desktop-mode, men hvad så med Chrome OS, kan man spørge sig selv.

Det er stadig for tidligt i udviklingen af Android Q til at vide, hvad meningen er med funktionen, så der er ingen grund til at spekulere løs. Forhåbentlig får vi snart mere information.

Se også:  Nyheder om Android 10 Q