Klumme: Rør ved mig – så jeg føler, jeg ikke bliver phubbet

Hudsult eller phubbing er nyt begreb i en teknologisk tid: Vi berør ikke hinanden nok i parfoholdet og betaler 800 kr/t. til professionelle krammere.

Klumme: Rør ved mig – så jeg føler, jeg ikke bliver phubbet

Hudsult er et relativt nyt begreb, som har sneget sig ind i det danske sprog. Årsagen skal findes i vores stigende behov for berøring, som konsekvens af en hverdag med massiv skærmkontakt og høflig afstandtagen til vores medmennesker. Vi bliver ‘phubbet’ af vores partnere, er utilfredse i vores parforhold og betaler 800 kroner  i timen for at blive kærtegnet af professionelle cuddlere. Velkommen til den digitale tidsalder med touchscreens og manglende fysisk berøring.

60 procent er utilfredse i deres parforhold

I følge en amerikansk spørgeundersøgelse, udført af National Opinion Research Centre, udtaler 60 procent af de adspurgte personer i parfold, at de ikke føler sig tilfredse. Årsagerne til deres utilfredshed er bl.a. pengeproblemer, forældreskab, et mangelfuldt sexliv og ikke mindst mobiltelefonen.

Se også: De bedste mobilpakker

Phubbing skader parforholdet

Selve dét at blive ignoreret til fordel for en telefon, kaldes “phubbing” (en sammensætning af ordet ‘phone’ og ‘snub’, dvs. ‘telefon’ og ‘ignorere’). Fænomenet “phubbing” bliver nævnt som en hændelse, der medfører konflikter og problemer i parforholdet.

Tager man amerikanske mobilvaner i betragtning, kommer det ikke som en overraskelse at parforholdet i høj grad er udfordret. Den typiske amerikaner tjekker nemlig gennemsnitligt sin telefon 150 gange om dagen. Det svarer til hvert 6,5. minut. Blandt deltagerne i spørgeskemaet, udtaler 70 procent, at ‘phubbing’ skader deres evne til at interagere med deres partner.

Vi kan i dag ikke tale om berøring, uden at lave hashtagget #metoo eller beskylde én for sexchikane.

Se også: Folk vil have sex med robotter

 

Rør ved mig – og jeg hashtagger dig #metoo

Berøring har fået en ny dimension i det 21. århundrede. Hvor vi tidligere så berøring som et kærtegn med vores partner eller børn, sker berøringen i 2019 i højere grad mellem vores tommelfinger og en touchscreen.

I Sverige tilbyder virksomheden TUI endda sine medarbejdere, at få indopereret en microchip, så de med et kærligt håndstrøg kan bibbe sig ind på arbejdspladsen. Nemt og elegant. Helt uden nøgle, kode eller menneskelig kontakt. Berøring og kærtegn mennesker imellem er blevet en mangelvare og ikke mindst et krænkelsesemne. Vi kan i dag ikke tale om berøring uden at lave hashtagget #metoo eller beskylde en lidt for nærgående kollega for sexchikane. Pædagogerne i børnehaven er underlagt stramme restriktioner for kram og kys, og må knapt nok sidde med børnene på skødet.

Og ser vi en mand kysse sit barn på munden, kaldes han pædofil, underlig og forkert.

Vi lever i en touchvenlig tidsalder, men berøringen tilgodeser kun vores tekniske devices.

Se også: Bedste priser på mobiltelefoner

Rør hinanden og undgå depression

Vi bliver ellers tudet ørene fulde af vigtigheden af berøring og ‘hud til hud’ kontakt så snart et barn bliver født. Men i takt med antal leveår, bliver berøringen mere og mere nedprioriteret. Meget tyder dog på, at vi burde opprioritere den kropslige kontakt.

I førnævnte undersøgelse konkluderer forskerne nemlig, at en lav tilfredshed i parforholdet leder til lavere tilfredshed med livet generelt og i sidste ende til højere niveauer af depression. Det er altså ikke kun problematisk for individet, at vi har berøringsangst; det er også et samfundsmæssigt problem.

Se også: Sex med digitale assistenter

800 kr. for en times cuddling

Vi lever i en touchvenlig tidsalder, men berøringen tilgodeser primært vores tekniske devices. Så alt imens vi swiper og liker løs på vores smartphone, blomstrer begreber som “hudsult”, “krammeklubber” og “cuddling”, og almindelige mennesker betaler glædeligt 800 kr. i timen for at blive nusset af en uddannet professionel cuddler.

Velkommen til den digitale tidsalder! Pas på du ikke krammer for meget, medmindre du bliver betalt for det.

Er det mon på tide, at vi flytter spørgsmålstegnet fra den omsorgsfulde far, der anerkender og kærtegner sin datter til det faktum, at vi i dag øjensynligt er så hudsultne, at vi betaler fremmede, uddannede cuddlere for at kærtegne os.

Velkommen til den digitale tidsalder! Pas på du ikke krammer for meget, medmindre du bliver betalt for det.

 

Referencer:

‘Phubbing’: Sådan ødelægger mobiltelefonerne vores forhold

My life has become a major distraction from my cell phone: Partner phubbing and relationship satisfaction among romantic partners 

Tusindvis af svenskere får en mikrochip skudt ind i hånden

Nu kan du købe dig til en krammer

Børn skal lære kærlig kropskontakt, men de voksne skal kende børnenes grænser

 

Om skribenten:

Lise Møller er en sønderjysk afhopper. Efter 12 år i København, hvor hun ikke lod sig assimilere, har hun nu plantet begge ben solidt i den jyske muld. Forsøger nu at guide sig vej gennem den teknologiske jungle i håbet om at blive mindre teknologiforskrækket. Frygter en smule konsekvenserne af, at ‘Robotterne kommer’, men glæder sig samtidig til at kunne drikke vin en lørdag aften og blive kørt hjem i en førerløs traktor.