Forbløffende mange vil dyrke sex med deres stemmeassistent
Hvis det var muligt, så ville en stor del af dem, der benytter sig af digitale stemmeassistenter, dyrke sex med denne. Det afslører en undersøgelse, som marketingsselskabet Mindshare and J. Walter Thompson står bag.
Se også: Stemmestyring bliver vigtig i fremtiden
Dybere forhold til ens stemmeassistent
Undersøgelsen kaldes “Speak Easy: The Future Answers to You” og ser nærmere på brugernes forhold til apparater med stemmegenkendelse og stemmestyring. I et afsnit, der hedder “Craving Intimacy” ses der nærmere på brugernes lyst til et dybere forhold til deres stemmeassistent.
Som udgangspunkt spørges der til det, da et større kendskab de to parter imellem vil gøre assistenten bedre til at forstå brugerens vaner og behov, men der er tilsyneladende også en del brugere der tager skridtet videre og har seksuelle fantasier om deres digitale assistent.
Se også: Sexchat med digitale assistenter
26 procent har seksuelle fantasier om deres stemmeassistent
37 procent svarer således, at de elsker deres digitale assistent så meget, at de ville ønske det var en rigtig person og hele 26 procent af deltagerne i undersøgelsen oplyser, at de har seksuelle fantasier om deres digitale assistent.
Ilya Eckstein, der er chef for Robin Labs, der står bag stemmeassistenten Robin, fortalte i oktober sidste år, at bestemte typer mænd havde op til 300 samtaler om dagen med deres virtuelle assistent, Robin.
Den virtuelle stemmeassistent Robin bliver først og fremmest brugt i biler og lastbiler og man kan kommunikere med den med stemmen og få talte informationer fra den om beskeder på mobilen, lokale nyheder, GPS-navigation og endda også jokes.
Deborah Harrison, der arbejder som skribent for Microsofts Cortana, fortalte ved Virtual Assistant Summit i 2016, at en stor del af de første forespørgsler til Cortana handlede om assistentens sexliv.
Se også: Nyheder om virtuelle stemmeassistenter