Lugter jeg af sved? Spørg fremtidens iPhone eller Apple Watch
Flere og flere funktioner flytter ind i vores smarte enheder. Mange har med sundhed at gøre og kan måle hjertefrekvens og lignende. Det føles som om, det kun er fantasien, der sætter grænser og blandt de muligheder, der synes lidt mere sandsynlige, finder vi flere, der har med kroppen at gøre.
I fremtiden kan AI i iPhone opfange lugte – om vores sundhed
For nylig er der nemlig blevet spottet et nyt Apple-patent med navnet ”Systems and Methods for Environment Sensing”. I teksten til patentet kan man læse, at iPhones og Apple Watches med denne teknologi i fremtiden vil kunne benytte AI til at opfange lugte, der hænger sammen med visse kemikalier.
Mere specifikt betyder det, at de smarte enheder i fremtiden vil kunne opfange lugte fra luften omkring os, derunder også kropsdufte. Det lyder lidt forfængeligt at gå rundt og måle svedlugt med telefonen, men der er mere at hente i oplysningerne end behøvet for en deodorant. Vores kropsduft kan nemlig fortælle os en masse om vores generelle sundhed.
Der er selvfølgelig ikke tale om noget så præcist som en diagnose, men det kan give en indikation om, at alt ikke står rigtigt til, og at det kan være en idé at tale med sin læge.
Se også: Priser på iPhone
Glukose-måler kan også være på vej
Apple har dog flere gode sundhedsidéer under udvikling til Apple Watch. Vi har et stykke tid hørt om, at Apple kan være i gang med udvikling af en mulighed for at aflæse glukoseniveau via Apple Watch. Det er dog ikke en funktion, der endnu har fundet vej ud i Apple Watch.
Samtidig er der kun tale om en patentansøgning, hvilket absolut ikke er ensbetydende med, at det er en funktion, der med garanti bliver virkelighed. Vi må helt enkelt vente og se.
Se også: Anmeldelse af iPhone
Fortsættelsen i sagen
Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på historien. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 28/3/2019 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med et indlæg med tematikken EKG-app og notifikation ved uregelmæssig hjerterytme klar i Danmark til Apple Watch – Nyheden kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet her..