Sådan bruger du Allo på desktop med Chrome

Google Allo er nu klar til brug på computere, der benytter Chrome browseren - se her, hvordan du bruger Allo på desktop.

Sådan bruger du Allo på desktop med Chrome

Fra nu af kan Googles Allo bruges i Chrome browseren i din computer, men hvis du vil det, så skal du først scanne en QR-kode med din Android-telefon. Denne QR-kode er unik for din computer og parrer mobil-appen med computeren.

Allo Online viser, hvad der er i mobil-appen og fungerer derfor ikke, hvis din telefon løber tør for batteri, eller du lukker mobil-appen.

Vi hørte om Allo på computeren allerede tilbage i februar, da vicedirektør for kommunikation, Nick Fox, lagde et billede ud på Twitter. De fleste troede nok på en lancering i forbindelse med Google I/O i maj, men der skete ikke så meget.

Se også: Billige Android mobiler

 

Kom i gang med Allo på computeren

Du skal bruge følgende for at komme i gang med Allo på din computer:

  1. Chrome-browser: Allo Online fungerer kun i Chrome.
  2. Allo-appen på din Android-telefon: Sørg for, at du har installeret og registreret den nyeste version af Allo. iOS-parring kommer snart.
  3. Allo Online i mobil-appen: Tjek, at menuen i din Allo-mobil-app viser “Allo Online”.

Se også: Quiz med Kahoot

 

Forbind din Allo-app til browseren

  1. Åbn Allo Online på din computer.
  2. Åbn Allo på din telefon.
  3. Tryk på menuen og dernæst Allo Online og dernæst Scan QR-kode.
  4. Scan QR-koden, som vises i Allo Online.
  5. Hvis du har internetforbindelse, åbnes Allo Online i browseren.

Se også: Guide til Ønskeskyen

 

Hvad er Allo?

Hvad er Allo så? Det er Google besked-app med massevis af klistermærker, mulighed for at justere skriftstørrelse og en Gmail-agtig Smart Reply, hvor du kan svare med blot ét enkelt tryk på en knap.

Samtidig lærer Allo din adfærd at kende, så jo mere du bruger appen, jo bedre bliver den på at gætte, hvad du vil.
Appen understøtter også Google Assistant, hvilket er Assistants debut på en almindelig computer. I appen kan du bruge Assistant til at foreslå restauranter eller film, du kan se. Præcis som Chrome har Allo en incognito-funktion i chats, hvor du kan indstilling et udløbstidspunkt og få private notifikationer.

 

Se også: Nyheder om Google Allo